Kristen Poulsen (158)

Kristen Poulsen (158)

Nedskrevet af Bertha Marie Poulsen (36) marts 1976


Martin Poulsen (37) har fortalt, at da hans far, Kristen Poulsen, i året 1888 skulle giftes første gang, blev det aftalt at han, sammen med et medlem af sin familie, skulle mødes med sin forlovede og én fra hendes slægt. Men selv på så
betydningsfuld dag i deres liv, måtte der spares tid. Deres tjenestepladser lå langt fra hinanden, og det blev derfor aftalt, at de skulle gå hjemmefra samtidig og mødes på halvvejen.
De mødtes da på en mark, og da bryllupsdagen var bestemt, gik de igen hver til sit. Så vidt jeg forstod, var det hastværksbryllup.
Om Kirsten Poulsen første kone ved vi kun, at hun døde efter få års forløb, og han stod alene tilbage med fire ukonfirmerede børn: Hans(36) og Margrethe(805), Thorvald(806) og Marius(807).
Da var der en ugift syerske, Ane Marie Henriksen(808), der så det som sin opgave at hjælpe denne hårdt ramte familie på gled, og det blev til et nyt ægteskab. Om hende havde Hans (632) kun godt at sige, kun led hun en del af tungsind.
I dette ægteskab kom fem børn til verden, hvoraf en pige(809) og en dreng døde som små. Christine(812).
Drengen hed Johannes(810), og efter ham blev den næstyngste(811) søn opkaldt. Martin(37), den yngste, fik at vide om sin søster, der døde som treårig; "Hun var sådan en lille sød én, men hun spiste kirsebær, glemte hun at spytte stenene
ud". Desværre havde han glemt hendes navn.
Da Martin blev født, lå hans far syg af blodstyrtning, og der blev sagt, at fødslen måtte forgå så stilfærdigt som muligt af den grund. Satte man en spand fra sig, måtte man først lægge en klud for at dæmpe lyde Jeg har intet hørt om, at
forældrene flyttede fra sted til sted, så de tre børn er antagelig alle født i Drøsselbjerg gamle skole, der efter sigende var et lille beskedent hus - for længst revet ned.
Forældrene arbejdede på Møllemosegården i Mullerup
De tre børn voksede hovedsageligt op ved skummetmælk og kogt torsk.
Længe før de selv kunne gøre noget ved arbejdet, var de med i marken, når der skulle luges roer og kartofler.
Ane Marie Henriksen(808) blev snart kendt for sin dygtighed til dette arbejdet, og engang fik hun præmie, fordi hedes kartoffelrækker var de smukkeste. Dette vakte misundelse hos de andre arbejdere, og misundelse var der en del af i forvej
en, for Kristen Poulsen tålte ikke strengt arbejde. Han blev derfor ansat som bestyrer på gården, hvortil der også hørte et teglværk.
Deres forhold blev betydeligt forbedrede, da de flyttede ind på gården. Her var der ovenikøbet telefon.
Martin fortalte, at når en hård torden trak over huset, sprang der gnister fra apparatet.
Lidt gæsteri blev der også tid til, og når de fremmede skulle afsted, fulgte Kristen Poulsen dem altid til dørs, men det nøjedes han ikke med. Han fulgte dem også på vej, og sådan kunne de gå frem og tilbage i dyb samtale, indtil de
næstbedste venner var "siet fra", og kun nogle få stykker af de bedste var igen. Så sagde bedstefar:" Kom lige med ind og få en lille sort".
Omkring 1913 blev Kristen Poulsen syg og indlagt på Rigshospitalet i København. Martin(38) blev ved med at huske en efterårdsaften, da børnene sad inde i stuen sammen med deres mor. Da ringede telefonen, og på hendes stemmes klang forsto
d de, at der måtte være sket noget. Bagefter skulle hun havde sagt, at når telefonen ringede på den tid, så vidste hun besked.
Faster Magrethe(805) fortalte, at man mente, det var en bakterie fra et bygaks, der havde angrebet tungen. Hun kaldte det "aimacosa". Vi syntes, det lød som en dålig vittighed, men det skulle altså være den diagnose, sygehuset havde stille
t.
Kristen Poulsen blev opereret i tungen, men senere var såret sprunget op. Overlægen var ikke til stede, og man nåede ikke at få ham tilkaldt, før det var for sent. Det kunne jo se ud som forsømmelighed fra hospitalets side, men vi har
aldrig hørt tale om noget erstatningskrav, men han var jo kun småmand i de store lægers øjne, og bedstemor havde allerede dengang ikke kræfter nok til at gøre sig gældende.

Emne:

Din email (for svar):

Tekst:

Send