Skræddermester Niels Lauridsen Skads, født den 23 marts 1877 i Kravense. Hostrup Sogn.
Fortæller Oplevelser og Minder fra læretiden, samt om en søndag ved Mosevraa Kirke.
Da jeg var 11 år kom jeg til Vrøgum for at passe Køer, Lønnen for Sommeren var 18 Kroner 1 Pund Uld og et Par Træsko. Jeg måtte op hver Morgen Kl. 5 og kom sent Seng. Manden jeg tjente hos var Hestehandler og han kom ofte hjem fra Marked
midt om Natten med Heste som han havde købt, - jeg måtte da op af Sengen for at trække Hestene ud i Eng fennerne,
I de efterfølgende 2 Somre tjente jeg på Nabogården hos en Enkekone. - lønnen var 26 Kroner første Sommer og 30 Kroner den følgende, samt hvert år det sædvanlige 1 Pund Uld og et Par Træsko.
Hver Vinter var jeg hjemme for at gå til Skole. Efter min Konfirmation tjente jeg et år hos min Farbroder i Kravense.
Den 1. april 1892 kom jeg til Hjerting hos Skræddermester Larsen for at lære Skrædderfaget. - Læretiden var 4 år og den tid skulle jeg have Kost og Logi hos Mester, af Penge hverken have eller give.
Vi arbejdede meget hjemme på Værkstedet, men gik også en Del ud at sy Hjemmene, og det var i en meget vid Omkreds.
Fra den 1 november og til Jul fik vi kun 4 timers Søvn hver Nat. Et år til Jul havde vi særlig travlt. Vi arbejdede naturligvis Juleaftensdag, men også Juleaften og hele Natten samt Juledag til Klokken 2 om Natten. - Jeg fik så fri og
måtte gå hjem anden Juledag, men skulle møde tredje Juledag Klokken 10. - Jeg mødte naturligvig til tiden, - men Mester var Ikke på Værkstedet, han var gået hen på Kroen hvor der blev drukket Puncher og kom Ikke hjem før Aften. - Jeg havde
ikke noget at tage fat på, så jeg sad og kedede mig over at jeg Ikke instedet for var blevet hjemme den hele Juledag.
Dagen derpå begyndte vi til sædvanligvis og syede hele Juleugen ud.
Det første Sted Jeg var med ude at sy var på Havgården ved Sædding, jeg skulle bære Pressejernet, og da der skulle presses fik Jeg Ordre til at lægge Pressejernet i Kakkelovnen, Flammerne fra ilden slog op om Fingrene på mig, jeg slap
Pressejernet som faldt ned i Ilden og knuste Risten. - Jeg fik naturligvis en Røffel for min fummelfingrede Måde, at tage på Pressejernet.
Om Aftenen da vi gik hjem fra Havgården, tændte jeg min Pibe som jeg havde anskaffet i Anledning af, at jeg nu skulle være Skrædder, og ønskede som sådan at optræde som en begyndende Håndværker.
Da Mester så at jeg røg Pibe, sagde han, - I den Tid du står i lære vil Jeg ingen rygen have, - du kan sælge Tobakken til mig, og Piben kan du gemme til du bliver svend.
Når vi var langt hjemmefra for at sy, blev vi på Stedet om Natten, - men det var ikke altid rart at komme i en fremmed Seng, værst var det i den hårde Vinter, og ofte kneb det med Plads, - det skete flere Gange, at vi måtte ligge 3 i en
Seng, og det gav for det meste ikke ret meget Søvn. - Varmen i sengen blev til Damp som frøs til Rim, så vi kunne skrive vore Navne på Dynen når vi stod op om Morgenen, - men en sådan Seng var frygtelig at sætte Benene i, næste Nat.
Da jeg var 19 år blev jeg Svend, - Jeg blev som sådan hos min læremester i 2 år.
En Gang syede vi Mosevraa i Nærheden af Kirken, i Kirkehuset, hvor Manden skulle passe Klokkeringningen og Kirkestalden, vi skulle være der søndagen over. - Jeg var den gang var der sammen med 2 Lærlinge. - Mester sagde, Jeg går hjem
lørdag Aften, - men I har Ikke noget at bestille hele søndagen, og kan derfor godt fortsætte med at sy. - hvad vi naturligvis sagde Ja, til.
Søndag Morgen stod vi ikke så tidlig op som vi plejede, da vi havde fået vor Morgenmad, og ville til at stille an med Syningen, - kom der en Vogn hvori der sad to Familier. - Kirkehusmanden fik hurtig Hestene spændt fra Vognen og Hestene p
å Stald. De to Mænd med deres Koner kom Ind i Stuen og satte sig ved Bordet. konen havde travlt i Køkkenet med at få Kaffe og Kage sat frem, og der blev straks skænket Puncher. - Lidt efter kom der en anden Vogn. - Hestene kom i Stalden,
og Folkene kom ind i Stuen og satte sig ligeledes ved Bordet, hvor der atter blev skænket en Omgang Puncher.
Jeg var tilskuer, og tænkte hvad mon det betyder?
Jeg så da at den ene Mændene skubbede 1 Krone hen til Brandevin flasken.
Nå tænkte Jeg, - det er en rigtig Begyndelse til Kirkegang (En flaske Brændevin kostede den Gang 22 Øre. Konerne fik hver Gang deres Punch med)
Der kom atter en Vogn, - og det gik på samme måde.
Kirkehusmanden gik med korte Mellemrum til Vinduet for at se efter Præsten.
Pludselig, og med fast Stemme sagde Kirkehusmanden. - "Nu kommer han". I en fart blev der ryddet af Bordet, konerne fik fat på deres Salmebog og Lommetørklæde og så gik de stift og andagtsfuld over mod kirken, Mændene kom bagefter.
Pastor Skov fra Aal var en meget streng Præstemand, han prædikede Dyd og Moral, og forstod at skaffe Respekt hvor han kom i sin Menighed og alle var bange for ham.
Da Stuen var tom, -sagde jeg til Konen, - at nu kunne vi vel godt overtage Bordet og begynde at sy?
Konen svarede at det ikke kunne blive til noget, - da der kom flere efter Kirkegangen.
Jeg ville se hvorledes det gik til.
Da Kirkegangen var forbi, holdt Kirkehusmanden udkik efter Præstens Vogn, til den var et passende Stykke borte. - Han gik da sammen med Kirkegængerne ind i Stuen, og der var betydelig flere end tidligere.
Kedlen ned Kaffe, - Kager og Brændevinsflasken kom atter på Bordet. - Mændene skubbede skiftevis Penge hen til Flasken.
Da jeg havde set hvorledes det gik til, - sagde jeg til de
Lærlinge. - Nu går vi hen til vor Mesters Svoger, som bor heri Mosevraa By.
Da klokken var 11, 30 om Aftenen gik vi hjem for at sove. Vi så da at Hestene blev spændt for den sidste Vogn. - Jeg ønskede i Stilhed Manden godt hjemme - han var nemlig så fuld at han ikke selv kunne komme op på Vognen.
Vi syede også på Langli, hos Jeppe Chr. Sørensen hvor der var 9 Børn, og derfor meget Tøj at få ordnet. - Når vi syede på Langli lejede Mester en Kane (en Baad) så vi kunne ro frem og tilbage Morgen og Aften.
Det var ikke alle steder vi var glade for at sove. Renlighed var Ikke særlig udbredt.
Et Sted vi syede, spurgte Mester Konen i Huset, om hun havde Tøj til foret til en Vest.
Konen svarede: Tøj har jeg, men mest Utøj. - Jeg tænkte, det passer både her og andre Steder.
Som udlært svend fik jeg 4 Kroner om Ugen samt Kost og Logi.
Da jeg havde været 2 år hos min Læremester, kom jeg til Skrædder mester Johansen Oksbøl, hvor jeg blev 2 år, og fik der 6 Kroner om Ugen samt Opholdet
Jeg var derefter en Tid på Fyn hvor Jeg havde Akkordarbejde. Da et årstid var gået kom der Bud fra Skrædder Johansen i Oksbøl at han havde atter Arbejde til mig.
Jeg rejste til Oksbøl og arbejdede der indtil Jeg skulle ind son Soldat. - Jeg var udtaget til Fæstnings artillerist og lå i København i 6 Måneder.
Efter udstået Soldatertjeneste fik jeg Arbejde hos Skræddermester Jørgensen i Alslev. Jeg blev der 2 år og havde hele Tiden Akkordarbejde.
Jeg havde 3 år været forlovet med Frøken Dorthea Pedersen. Sognefoged Pedersens Datter fra Hostrup. - Hun var Syerske og havde 3 elever, - Hun syede en hel Del hjemme, og gik også ud at sy.
Den 6 december 1901 blev vi gift og fik hjem i Skads Kirkehuset hvor Jeg tillige skulle passe Klokkeringningen og Kirkestalden, hvor der var Plads til 24 Heste. - Huslejen var 70 Kroner for et helt år.
Samme Dag vi flyttede ind i vort Hjem i Skads, kom der Arbejde til os begge to. - Nu tiden er gået, kan Jeg sige, at vi Ikke har savnet noget at bestille.
For at få et Sæt -Tøj syet, fik jeg 8 Kroner, - det lyder i Dag Ikke ret meget, - men der må huskes på, at en Kande Mælk kostede 20 Øre, og et Pund godt Kød kostede 35 øre.
Da år var gået byggede vi selv et hus og bar boet der siden.
Jeg sørgede for at tjene ekstra Penge som Tjener. - Som Soldat gik jeg i køkkenet og var opvartende Tjener - Jeg blev hurtig kendt med forskellige af Omegnens Beværtere, - og så snart der skulle være en større fest, et eller andet Sted,
blev Jeg bestilt til at komme. - Hele sommeren Igennem var Jeg ude hver søndag, henholdsvis på Bejers Hotel i Bramminge, - Korskroen, - Endrup Kro eller Hotel Platsborg i Varde.
Som Tjener oplever man Baade det ene og andet. - En Aften på Beders Hotel, var der en Mand fra St. Darum som havde fået en Punch og en kop Kaffe, til i alt 35 Øre. - Han sad ganske rolig 2 Timer uden at betale. - Da vi skulle lukke sagde h
an til mig om jeg Ikke ville gå med ind i stalden, - og da vi kom ud, spurgte han om jeg ikke ville gå ned Stalden. - Jeg tænkte om jeg måske skulle have en Omgang Tærsk for de 35 øre. - Jeg gik ned Manden ind Stalden. - Han stak der
Hånden ned sin Brystlomme og trak et Par Strømper op, og sagde, - jeg skylder dig 35 øre, men har ingen Penge, vil du Ikke nok tage disse Strømper som Betaling?
Nej svarede jeg, - stop du Strømperne din Lomme, - men så en anden Gang Ikke at gå ind på et offentligt Hotel og der forlange Varer uden at have Penge. - Jeg taber de 35 øre, og du hører ikke nogensinde fra mig om dem.
I 1930 måtte jeg holde op med Serveringen på grund af Sygdom (en mindre Jerneblødning) som tog mig 2 år før Jeg atter kunne bestille noget dvs. tage fat ved Syningen, - men heldigvis kom jeg atter Gang med Skrædder håndværket.
Min Kone har været mig en stor Støtte og trofast Hjælper, - Vi har opdraget 4 Børn.
Min Kone døde i 1954, og nu er jeg tildeles slået ud, da jeg ikke mere magter at sy, - læse hele Tiden bliver Jeg træt af. Jeg har heldigvis en Del pressearbejde, og det er Jeg glad for, da tiden på den Måde går godt.
Den ene af vore 4 børn, en lille pige døde da hun var 6 år.
En Datter var gift her i Skads med en Installatør som døde ganske pludselig, - og kort tid efter måtte vor Datter opereres for en Kræftknude, men det var for sent, - hun døde, de havde en lille datter på 2 år som kom hjem til os, - Nu er
hun snart 20 år.
En Datter er gift med gårdejer Østergaard Sadderup
Vor Søn er Distriktschef i Livsforsikringsselskabet Dannevirke
Skads i juli Måned 1957.
T. Kragelund.
Folketælling Lifstrup 1901 Vester Nebel
Andreas Jørgensen husfader, Gift 23-07-1859
Ane Margrethe Tobiasen husmoder Gift 02-09-1860
Jørgen Jørgensen søn Ugift 05-11-1885
Frands Peder Jørgensen søn Ugift 27-06-1887
Maren Jørgensen datter Ugift 02-03-1889
Kirsten Marie Jørgensen datter Ugift 09-04-1891
Jens Jørgensen søn Ugift 06-07-1893
Tobias Jørgensen søn Ugift 11-04-1895
Magnus Jørgensen søn Ugift 22-11-1896
Georg Jørgensen søn Ugift 20-11-1899
Niels Peder Georg Lauridsen logerende skræddersvend Ugift 23-03-1877
