Kommissionær Jørgen Pedersen født 24 januar 1875.
Esbjerg By og Jørgen Pedersen er vokset op sammen, og som den gode Fortæller Jørgen Pedersen er kan han fortælle meget om Byens
Tilblivelse.
Pedersen indleder ned at meddele Slægten er en gammel vestjysk. Min Bedstefader var fra Nørre Bork, født 1799. Som ung Mand kom han til Sønderjylland og fik Plads på Schackenborg. Greven må have syntes godt om ham, thi han blev
Herskabskusk og havde Pladsen i 22 år, - På Slottet tjente en Stuepige der var fra Billum ved Varde.
De to fattede Kærlighed til hinanden, og blev gift, de fik Hjem i
Møgeltønder, men det huede dem ikke i Længden. Begge havde Lyst til selv at få egen Virksomhed, og Resultatet blev at de købte Gaard i Strandby ved Esbjerg, Gaarden lå lidt til sydvest for Strandby Kro.
Da mine Bedsteforældre flyttede fra Møgeltønder var min Fader 1/2 år gammel.
Gaarden i Strandby var forfalden og forsømt så mine Bedsteforældre måtte tage fat for at tjene Føden.
Strandby Kro med dens store Købmandshandel og Landeri var, som anført, nærmeste Nabo, og der var der Rykind af Folk næsten Døgnet igennem, Fra Kroen gik der en Vej ned til Havet. På flakken eller Forstranden var Vejen opfyldt af Sten. Af
Vejen er nu kun Navnet bevaret i "Gl. Færgevej". For Enden af den stenbelagte Vej lagde færgen eller de små Fanø skibe til, herfra gik den daglige forbindelse til Fanø, både med Folk, Varer og Post.
Når Fanø Sømændene skulde på Langfart var deres første Holdeplads Strandby Kro, derfra rejste de da til de forskellige Havnebyer på Østkysten. Min fader har kørt mange ture med Sømændene til Havnebyerne, helt til Horsens kørte han med
Fanø Sømænd for på den Måde at tjene en Skilling til Hjælp til gården. Da min Fader voksede til måtte han også køre som Vognmandskusk.
På en sådan Køretur bukkede min Bedstefader under i Kampen for at tjene Føden, Bedstefader var på en Køretur, på Vejen mellem Ribe og Gredstedbro så uheldig at Seletøjet gik itu, hvorfor han gik et lille Stykke frem på Stjerten for at
rette det. Hestene blev bange og Bedstefader faldt ned mellem Hestene og kom under Vognen: slemt forslået kom han på Ribe Sygehus og døde. Min fader var den Gang
18 år og måtte, så ung som han var, føre Arbejdet og Hjemmet videre
Da Fader Peder Pedersen senere overtog Gaarden og blev gift med
Anna Kirstine f. Hansen fra Andrup, var der til Gaarden 40 Td.
Land 10 Køer og 3 Heste, hvoraf den ene Hest væsentlig brugtes til Kørsel med Mælk rundt i Byen.
Min Skolegang fik jeg i Esbjergs første Skole der lå Skolegade hvor nu Esbjerg og Omegns Brugsforening har sin store Butik.
Skolen havde den Gang to Klasser om Sommeren og 4 om Vinteren. Over sag godt som hele Strækningen fra mit Hjem og til Skolen var der Lyng - så jeg kunde gå den "lige Vej".
Jeg gik til Konfirmationsforberedelse i Jerne Præstegaard. På Kristi Himmelfartsdag brændte Præstegården, og fra den tid mødtes Præsten, Pastor Kemp, i Missionshuset med Konfirmanderne, de fleste var jo fra Esbjerg.
Jeg blev konfirmeret i Vor Frelsers Kirke der lige var bygget.
Så tidlig som mulig måtte jeg hjælpe i Bedriften. Da jeg var 13 år kørte jeg med Mælkevognen, og stod i det væsentlige for Mælkehandelen, og hjalp ellers til ved alt i Stald og Mark.
Som 18 årig ung Mand i 1893 var jeg en Vinter på Ladelund Landbrugs skole.
I 1896 tog jeg Plads på Bøglundgaard, en Proprietærgård i
Nærheden af Kolding.
Jeg kom derefter atter hjem for at hjælpe i Bedriften, der efterhånden var blevet stor thi i 1892 købte min Fader Bygninger og Landeri til Strandby Kro. Kroejeren havde den Gang bygget Hotel Spangsberg.
Fader drev i nogle år begge gårdes Jord tilliggender sammen. Ko holdet blev forøget til 20 køer, og Mælkehandelen i Byen blev derfor større. Der var altså rigeligt for mig at tage fat på hjemme.
Indstillingen var dengang sådan at mange unge tog på Valsen for at blive dygtige til deres Håndværk. Jeg havde også Udlængsel men min fader vilde nødig af ned mig. Resultatet blev alligevel at jeg i 1897 kom til Hamborg og fik Plads hos
en Hestehandler. - Jeg vilde gerne have været længere mod Syd, men det var stadig fader der holdt tilbage, han vilde have mig hjem Igen, og jeg fulgte hans Ønske. Alt som årene siden gik var Jeg glad for at Jeg dog fik noget at se og hør
e i mine helt unge Dage.
Jeg overtog mere og mere Styrelsen af Gaarden og Bedriften.
I 1903 blev den gamle Kro brudt ned , med undtagelse af Kørestalden der blev stående til 1911 da vi havde den store Stormflod. Den voldsomme Blæst kunde den gamle Kørestald ikke modstå og faldt sammen.
Min Barndom og første Ungdom hører på en Måde mere til Landet end Byen, men efterhånden som Udviklingen i Byen skred frem og Byen udvidedes, gled Barndomshjem med dets Jordt tilliggende helt ind i Byen, og således også Jeg selv og mit
Arbejde,
På nært Hold har jeg fulgt Byens og Havnens Udvikling. Skibsfarten var selvfølgelig det første der fulgtes med Interesse Dampskibene Esbern Snare og Ribe Hug var de første, senere kom Hjuldamperen Kolding hus, der var betydelig større
til. Det der væsentligst sejlede med var Kreaturer til England og dertil kom lidt Smøreksport, Andelsmejerierne havde den Gang begynd±.
De første 3 Mænd der slog deres Navne fast i Byen og Omegnen var Brejnholt, Skibsbygger Dahl og Hansen Spangsbjerg Mølle Så snart der skete et eller andet ud over det daglige da var det altid deres Handlinger der var tale om.
Distrikt± læge Bruun var en Mand der også taltes meget om, Både som læge og Plantningsmand. Han anlagte det smukke Anlæg ved Vandtårnet.
Plantningssagen havde også en ivrig Foregangsmand Direktør Ebbesen på Valsemøllen. Han gav særlig Stødet til at Strandskoven blev plantet.
Sagfører Hansen var ligeledes Plantningsmand, men det var mere
Læ plantning der havde hans Interesse samt filplantning af de store
Hede arealer i Omegnen
Konsul Lauritzen kom 1884 til Esbjerg, den Gang da kun Dokhavnen fandtes med Kajplads ved østre Side.
Konsul Lauritzen var den store Igangsætter af næsten alt, også
Plantning, derom vidner endnu de mange Hegnsplantninger på den store Gaard Hedelund som han dyrkede op det bare Hede.
Den store Plantage på Solbjerg Hede må i den Forbindelse også nævnes.
Konsul Lauritzen og Esbjerg By og Havn er uløselig sammenknyttet. Skal der fortælles noget om Esbjerg da må Konsul Lauritzens Navn altid nævnes. Da han kom til Esbjerg anlagte han en meget stor blandet Handel som voksede så stærk at han
med kort Tids Mellemrum skilte den ene Gren ud efter det andet i selvstændige Selskaber, Tømmerhandel, Smøreksport, Kulhandel, Skibsselskab osv., som alle senere er blevet til virkelig store Aktieselskaber. Hans Interesse for Fiskeriet må he
ller ikke glemmes. Det var Konsul Lauritzen der virkelig satte System og Fart i Fiskeriet ved Esbjerg. Vestkystens dygtige fiskere lærte Udsyn af Konsul Lauritzens gå på Mod, og således man også fiskerne være taknemlige for hans Indsats.
I 1911 eksproprierede Staten og Esbjerg By store Jordarealer vest for Byen og derunder også mit Landbrug. Jeg var den Gang Ejer af min Føde gård og holdt 25 Køer og 4 Heste. Det var dog ikke sådan at Jorden straks blev taget fra mig. Jeg
kunde forpagte den, og det gjorde Jeg til 1914 så vilde jeg ikke længere. - Hele min Bedrift - Besætning, Avl og Maskiner- solgte jeg og forlod på den Måde Landbruget.
Jeg slog mig da på Kommissionsforretning sammen med kommissionær Okholm fra Ribe. Vi omsatte under krigen 1914 til 18 mange kreaturer der alle gik til Tyskland og Belgien.
I 1929 begyndte jeg selvstændig Kommissionsforretning som Jeg også senere altid selv har passet.
Og så Lidt om Privatlivet.
Ja. - I 1911 blev jeg gift med Frøken Kirstine Hansen, Plejedatter
af Enkefru Hansen fra Rørkjær. Vi fik 3 Børn. I 1920 døde min Hustru og samtidig 2 af vore Børn af den spanske Syge. Datteren der overlevede Sygdommen blev senere Massøse og er nu gift og bor i Fredericia.
I 1929 blev Jeg gift med Frøken Dagmar Mandahl, Datter af afdøde Landinspektør I.P. Madsen Esbjerg. Vi har en Datter der læser i København.
Foruden at passe min Kommissionsforretning har jeg i 40 år været Kasserer i Esbjerg Omegns Landboforening, - og i mange år Formand for Esbjerg Grundejerforening, samt i Bestyrelsen for Fællesforeningen for jyske Grundejere. Tillige er je
g Medlem af Ekspropriationskommis stationen for Esbjerg By, udnævnt af Indenrigsministeriet, samt Medlem
af Bolig anvisningsudvalget, - og i mange år (40) mark og Hegnssynsmand. Dertil kommer de mange forskellige Ombudshverv som er Borgerpligt, feks. Medlem af Ligningskommissionen osv.
Jeg har heldigvis altid været en optaget Mand, og derfor er Tiden næsten gået stærkere end jeg kunde følge med.
20/10 1948 .
