er født den 11/10.1805 i Ravnsbjerg, Guldager sogn. Han døde den 8/12.1887 samme sted og blev begravet den 16/12. på Guldager kirkegård.
Han blev døbt den 24/11.1805 i Guldager kirke, og fadderne var Ane og Kjersten Christensdatter, Laust Hansen og Thomas Christensen af Ravnsbjerg og Morten Sørensen af Uglvig.
Han blev konfirmeret den 16/4.1820 med karakteren godt i kundskab og opførsel.
Christen Hansen blev gift den 18/1.1834 i Guldager kirke med Dorthe Christensdatter.
Forlovere ved vielsen var gmd. Hans Christensen, Ravnsbjerg og gmd. Christen Jensen, Vognsbøl.
Dorthe Christensdatter er født den 25/1. 1814 i Vognsbøl, Jerne sogn.
Hun døde den 27/3.1876 i Ravnsbjerg og blev begravet den 3/4. i Guldager.
Hun blev hjemmedøbt den 25/1. Ved fremstillingen i Jerne kirke var fadderne Dorthea Nielsdatter af Gjesing, som bar barnet, Peder Madsen af Kokspang, Jørgen Lauridsen af Vognsbøl og Ane Hansdatter af Rørkær, alle bønder. Hun blev
døbt af jordemoderen om aftenen kl. 11.30.
Dorthe blev konfirmeret den 13/4.1828 i Jerne kirke med karakteren mg i kundskab og opførsel.
Christen Hansen overtog gården i Ravnsbjerg efter sin far, Hans Christensen. Skødet er dateret den 11/12.1833 og tinglæst 1/9.1835. Gårdens hartkorn var på 2- 5-1-1t tdr., og den kostede 300 rdl. Efter matriklen 1844 blev hartkornet
ændret til 2-3-3-1 tdr.
Christen Hansen havde part i et Fanøskib, hvilket var almindeligt her på egnen. Kaptajnen hed Jens Varrer. Desværre forliste skibet med mand og mus, og det var ikke forsikret. Christen Hansen skal have sagt i den anledning: Får vi ikke a
ndet ud af det, skal drengen (en nyfødt) have skipperens navn, så han kom til at hedde Jens Vatrer Christensen.
Da Christen Hansen engang blev spurgt, hvordan han skaffede føden til alle de børn, skal han have svaret: For hver ny, der kommer tilpløjer jeg bare en ager længere ud i heden.
Han var en from mand, men kunne til tider være noget tungsindig. Engang skulle Dorthe i byen, mens han tærskede. Han kom da ind til hende og spurgte, om hun ikke ville blive hjemme, for han syntes ikke, han kunne holde ud at være ene. Hu
n var straks parat, gik med ham i loen, tog en plejl og tærskede sammen med ham.
Dorthe var en glad og livlig natur, en god støtte for sin mand i det daglige arbejde, men da Christen engang på deres ældre dage talte om, at de vist skulle have jorden merglet igen, var hun kørt træt og sagde: Lad hellere de andre om det
. Hun blev åreladet den ene gang efter den anden og døde af tæring, den tids navn for tuberkulose. På billedet ser hun også træt og udslidt ud.
I dødsanmeldelsen den 28/3.1876 kaldes hun aftægtskone. Og der tilføjes: Manden vil sidde i uskiftet bo med 10 myndige og umyndige fællesbørn.
Efter tilladelse fra ministeriet 26/10.1870 finder der en udstykning af ejendommen sted.
Iflg. skøde tinglæst 3/10.1871 sælger Christen Hansen til sin svigersøn Jørgen Madsen parcellen matr. 2c af hartk. 0-0-I-2 3/4 for 300 rigsdaler.
Samme dag tinglæses salget af en parcel på 0-0-0-1 1/4 td. hartkorn til en Jacob Sørensen. Købesum 70 rdl.
Endelig sælger Christen Hansen efter skøde tinglæst 19/12.1871 til sin søn Christen Jensen Christensen hoved parcellen af gården matr. 2a af hartk. 2-3-1-0 tdr. for 1600 rdl. Desuden skal køberen svare aftægt til sipe forældre i deres
livstid. Aftægtens værdi i 5 år er sat til 800 rdl.
Christen Hansens svoger, Bertel Hansen, bebor et hus på gardens mark, hvortil er henlagt et jordstykke. Dette forbeholdes ham til afbenyttelse for hans livstid. Jorden tilfalder gården, men huset er Bertel Hansens eget og må bortflyttes, n
år han betaler til gårdens ejer en sum af 40 rdl.
Aftægtskontrakt tinglæst 19/12.1871:
Gmd. Christen Jensen Christensen, Ravnsbjerg forpligter mig til at svare mine forældre, Christen Hansen og hustru Dorthea Christensdatter, for deres livstid følgende aftægt:
1) På forlangende indretter jeg i det østre hus en passende beboelseslejlighed for aftægtsfolkene, aldeles efter deres ønske og anvisning, hvilken lejlighed altid holdes forsvarlig vedlige ud -og indvendig af mig eller gårdens anden
ejer. 2) Til havejord forbeholdes aftægtsfolkene den østre side af gårdens nordre have, der indhegnes forsvarligt, ligesom hegnet også fremtidig vedligeholdes, fornøden gødning hertil leveres af gardens ejer, som også i aftægtsfolkenes
svaghedstilfælde skal lade haven, der er udvist, forsvarligt grave.
3) Af ildebrændsel leverer jeg aftægtsfolkene årlig 5 læs tørv å 10 snese pr læs og 10 læs kastede klyne a 800 stk. pr læs, samt 1 læs lyng. Jeg besørger brændelet, der skal være godt og forsvarligt, gravet, røgtet og indbragt i huset i
rette tid og uden udgift for aftægtsfolkene.
4) Når vi drage på aftægt, har vi ret til at udtage af gårdens bohave, hvad vi ønske og efter rimelighed behøve, navnlig også af sengeklæder.
5) Til aftægt leveres årlig i gode, sunde og forsvarlige varer 3 tdr. 4 skp. rug, l td. byg, 6 skp. pillede byggryn, 4 skp. bygmalt, 2! skp. boghvedegryn. Kornet leveres halvdelen til majdag og halvdelen til mortensdag. Grynene leveres me
d 1/4 part til hver tamperdag. 4 lispund fersk oksekød i slagtetiden, hvilket skal være af bagdelen, l uklippet lam hvert efterår af de mellemste af gårdens fåreflok, samt 2 lispund fersk flæsk af forsiden, som leveres hvert års
mortensdag, 8 pund fåretælle at levere i efteråret, 3 lispund. 4 pund godt smør, der leveres med l pund hver søndag, l lispund saltet og tør torsk og l lispund saltede og tørrede hvillinger, der leveres hvert års midsommer, 5 snese friske hønseæg
med 1/4 hver tamperdag, hvert års mikkelsdag 2 tdr. gode kartofler og l læs hvidt. gulvsand. Daglig leveres aftægtsfolkene indbragt i aftægtslejligheden l kande sød, nymalket mælk, samt 3 kander kærnemælk den første dag i hver uge,
endvidere l! skp. middel salt årlig på forlangende, 10 pund Rigahør ligeledes når forlanges, samt lo pund uld, halvt sommer - halvt vinteruld i sædvanlig klippetid, 12 pund kaffebønner, 6 pund brunt sukker, 6 pund cikorie, 3 pund grøn sæbe, 1
pund hele, 8 pund Skråtobak, 12 kander godt brændevin og 4 rdl. i penge, alt årligt, halvt til majdag og halvt til mortensdag.
6) Gårdens ejer besørger på forlangende aftægtsfolkenes korn til og malet fra møllen, de har ret til afbenyttelse af gårdens brønd, brygge -og bageredskaber. Endvidere befordring 2 a 3 gange årlig på forlangende til kirke, og når
indbyd~lse sker til slægt og venner,alt uden betaling. I sygdomstilfælde skal aftægtsgiveren yde aftægttfolkene fornøden pleje og tilsyn, brygge, bage og vaske for dem, alt således som billigvis kan forlanges.
7) Det er aftægtsfolkene tilladt at flytte, og aftægten skal da leveres dem i 2 miles afstand. De har ret til at flytte tilbage, og aftægtslejligheden skal altid holdes i forsvarlig stand, således at de til enhver tid atter kunne indflytt
e i samme, dog efter 1/2 års varsel.
8) Når aftægtsfolkene ved døden afgår, skal aftægtsgiveren lade dem hæderlig begrave efter egnens skik og brug.
9) Ved den førstes død afgår årlig l td. rug, 2 skp. byggryn, t skp. boghvedegryn, 8 pund flæSk, 1 lispund kød, 2 pund uld, 4 pund hør, skp.salt, 12 pund smør, l pund sæbe, 2 pund kaffe, 2 pund cikorie, 4 kander brændevin, l td.kartofler
og 1/4 kande mælk daglig.
10) Ved den sidstes død falder alt tilbage til gården med undtagelse af rede penge og gangklæder. Faderens klæder deles mellem sønnerne og moderens mellem døtrene. Pengene del es lige mellem aftægtstagernes børn, dog skal Hans
Christensen, eller da han er død, hans børn intet have, da de har er holdt mere end de andre.
11) Til hver af aftægtsfolkenes sønner, Laust Hansen Christensen og Jens Varrer Christensen, skal aftægtsgiver en på forlangende levere 9 alen godt vadmel, farvet efter deres ønske, og bekoste døtrene Nielsine Mathilde og Mette Maries
bryllup mindst l dag efter egnens skik og brug.
12) Aftægtens værdi anslås for 5 år til 800 rdl., og til sikkerhed for sammes nøjagtige levering pantsættes med 1. prioritet min gård i Ravnsbjerg med bygninger og ejendomme af hartk . 2- 3- 1- o.
Til vitterlighed: Anders Heibøl Lauridsen.
I ægteskabet var der 11 børn:
1) Hans Christensen født 1834, død 1871 i Birket, gift 1859 med Maren Olsen født 1838 i Birket, død 1898 i Birket, Lydum sogn.
2) Dorthe Christensdatter født 1836, død1836.
3) Dorthea Kirstine Christensen født 1838, død 1913 i Esbjerg, gift ca. 1861 med Jørgen Madsen født ca. 1833 i Verninge, død 1915 i Esbjerg.
4) Boline Christensen fød 1841, død 1893 i Grisbæk, gift ca. 1864 med Hans Nissen Molbæk født 1837 i Øsby sogn, død 1910 i Grisbæk, Vejrup sogn.
5) Christen Jensen Christensen (Garder) født 1843, død 1923 i Fourfeld,
Gift 18?2 med Ane Kirstine Andersen født 1843 i Andrup, død 1903 i Fourfeld.
6) Laust Christensen født 1845, død i USA. Gift 2 gange.
7) Dorthea Christensen født 1847, død i USA, gift 1871 med Christen Nielsen Skov født 1839 i Jels, død 1893 i Holsted.
8) Thomas Christensen født 1850, død i USA.
9) Nielsine Mathilde Christensen født 1853, død 1933 i Andrup, gift 1877 med Thomas Mortensen født 1854 i Andrup, død 1944 i Andrup.
10) Jens Varrer Christensen født 1856, død 1893 i Holsted, gift 1881 med Dorthea Christiansen født 1861 i Holsted, død 1927 i Holsted.
11) Mette Marie Christensen født 1858, død i USA, gift 1877 med Peder Knudsen født 1843 i Flade på Mors, død 1925 i Holsted.