Fra En slægts historie Peder Sørensens anden Søn var Hans Pedersen, der var født 8. August 1785. Han var 10 År gl., da Fadderen døde. 1806 blev han udskrevet til Militærtjeneste i Fredericia. Da Danmark kom med i Napoleonskrigen 1807,
måtte Hans Pedersen med i Krigen, og først da Krigen sluttede i 1814, blev han hjemsendt. Det var 8 hårde År, hvori han vist kun havde Orlov en Gang, og det var endda i en særlig Anledning. Han havde nemlig været syg af Tyfus og kunde ikke
rigtig komme til Kræfter efter Sygdommen, hvorfor han blev sendt til Samsø for at gå Strandvagt, da man der imødeså en Landgang af Engelsk mændene. Men han kunde ikke tåle Kulden på disse Strandvagter og blev så endelig sejlet over til
Norsminde med Ordre til at drage til sit Hjem for så atter at melde sig, når han var kommet noget til Kræfter.
Han var i en ussel Forfatning, da han nåede hjem til Rørkær; den lange Vej tværs over Jylland havde været fuld af Skuffelser, og den havde belært ham om, at Mennesker undertiden kan være ubarmhjertige. Han fik da den Tanke at prøve sine
nærmestes Sindelag, hvorfor han magede det således, at han indtraf i Hjemmet i Mørkningen, førend Lyset blev tændt; i de Dage holdt man en ledig Mørkningsstund. Hans Pedersen traf sin moder i Dagligstuen og bad om Nattely, nu skulde det vis
e sig, om hun var mere gæstmild end mangen anden på hans Vandring. Hun bestod Prøven og han blev budt til Sæde. Da Lyset blev tændt, udbrød hans Broder Niels Du er jo HansEskilds SønnerDet el en lumpen Behandling, der gives os; I Varde
Købmænd ved bedst selv, hvor mange Læs ulovligt Smuglergods I har hentet i Laden i Rørkær! Slikkent et Slot Hans Pedersen bygger, mon han vil helt op til HimlenHvo intet vover intet vinderSkuepenge- af Sølv, bærende Kong Christian VIIIs og
Dronningens Billeder. Dengang kunde man ikke godt tænke sig, at en Bonde fik tildelt Dannebrogskorset. Han bestilte ikke meget hjemme på Gården, han gav sine Ordrer og foretog Eftersyn, vidste Besked selv med de mindste Ting og overlod saa R
esten til Avlskarlen. der måtte afgive Forklaring om, hvad der var bleven udført, hvor mange Læs Gødning, der var blevet udkørt, hvor stort et Stykke, der var blevet pløjet og tilsået osv. I 14 Århavde han en og samme Avlskarl, som besad
hans fulde Tillid, nemlig Hans Adsersen, som senere blev Husmand i Tovrup. Hans Pedersen var en Herskernatur med et aristokratisk Tilsnit, der nok kunde optræde afvisende, men overfor denne Husmand, der havde været hans trofaste Husfæll
e i så mange År, viste han en næsten rørende Hjertelighed helt op i Alderdommen. Han drev hans lille Ejendom til 2 Køer, han tog imod Hans Adsersen, som mod en kær Ven, naar denne aflagde Besøg hos Hans Pedersen, og navnlig var det noget
af en Festdag, når Hans Adsersen med sin Hustru Karen, der var en dygtig Væverske, en Vinterdag kom med et stort Stykke Tøj, hun havde vævet. Da lagde Hans PedersenpasbethifledeHvad kan det nytte, at jeg tjener en Skilling, når du sætter
dem til«. Karen var forsigtig og nøjeregnende, og det hørte til de største Sjældenheder, at hun blev bet. Hele dette Spil drejede sig sjælden om mere end 1 Mark (16 Skilling = 33 Øre); men 1 Mark var ikke små Penge i de Dage for en
Væverske og en Husmand i Tovrup. Hans Adsersen anfægtede det ikke, selvom han tabte en Mark, men nogle få Skillings Tab kunde nok gøre Karen gnaven. Mod Sengetid blev Gæsterne kørt hjem. Da Hans Pedersen var 70 År fik han Hjernebetændelse, men
kom sig efter en Tids Forløb. Hans Ben blev svage, og han måtte stadig bruge Kæp og til sidst Krykker. 1857 overdrog han Gården til sin Søn Hans Peder Hansen, og fra den Tid var han nærmest bundet til Hjemmet, da hans svage Ben ikke tillod
ham at færdes ret meget ude. Selv i hans Alderdom svigtede hans Energi ikke, hvilket han viste ved den Ihærdighed. hvormed han tog fat paa sit sidste Arbejde: at vinde Garn og Tvist; i næsten 20 År var Garnvindelen så godt som hans eneste
Beskæftigelse. Mangen Gang kneb det med at få Materiale nok, hvorfor hans Svigerdatter måtte være om sig blandt Venner og bekendte, thi han var noget vanskelig, når han intet havde at bestille, og så gik det ud over Børnene, for Stuen var
lille, og Børneflokken var stor. Hans åndsevner blev bevaret i ualmindelig Grad lige til det sidste, han besad usvækket åndelig Klarhed og Dømmekraft i Forbindelse med en aldrig svigtende Hukommelse, Derfor kunde han følge med i Tidens
Udvikling på en fyldigere Måde end så mange andre gamle. Hver Dag når Posten kom, lod han Garnvindelen stå og læste Avisen. Men Hørelsen svigtede, og efterhånden blev det noget vanskeligt for ham at føre en Samtale. Dag efter Dag, År ud og
År ind sad han i sin udstoppede Lænestol og vandt Garn, ensformigt svandt hans sidste Levedage, og dog blev Tiden ikke egentlig lang for ham, optaget som han var af sit Arbejde. Hver Morgen, når han havde nydt sin Davre, og lige så regelmæs
sigt hver Aften efter Nadvergrøden. tog han sin Salmebog og læste så henholdsvis Morgen- og Aftenbøn. Om Søndagen brugte han en Andagtsbog tillige med Salmebogen. Et Par Gange om Året blev Præsten hentet for at tage ham til Alters. Da
Hans Pedersen var 96 År, blev Pastor Kemp hentet til en Nadvergudstjeneste. en af Byens Gårdmænd, Morten Christensen, kørte Præsten hjem, da fandt følgende Ordskifte Sted. Præsten: Hans Pedersen bliver meget gammel, han har sikkert ikke
drukket megen Brændevin. Morten: Jo mange Overhoveder fulde. Præsten: Har han været forfalden? Morten: Aldrig, men han har fået 2 a 3 Punse daglig og flere, når han var i By og del har han været tidt.
Nytårsaften følte han sig mindre vel og den. 8. januar 1883 ebbede Livet ud uden Smerter og egentlig Sygdom, 97 År 5 Måneder gammel. Hans Pedersen var en køn Mand med rank Holdning, lidt under Middelhøjde. En Sommer slog en omrejsende
Fotograf sig ned i Jerne, og det ganske Sogn blev fotograferet. Hans Pedersen, der da var over 80 År,. kom også med iført sit pæneste Tøj og med hvid Krave. Hertil er at bemærke, at på den Tid var der ingen Bønder i disse Egne, der bar hvid
Krave,
Vesten var tætsluttende til Halsen, der var ombunden med et Silketørklæde. Men Hans Pedersen var i Besiddelse af hvid Krave, og den skulde bruges ved en sådan Lejlighed; at han fik den på, var et Krav, han selv stillede.
Hans Pedersen og Edel Hansdatter fik en stor Flok Børn, hvoraf flere var svagelige fra Fødselen og døde som små, ja Niels var endog saa svag, at Faderen døbte ham umiddelbart efter Fødselen. Kun fire af Børnene blev voksne, nemlig Hans
Peder, Niels, Ane Marie og Kirstine. Edel Hansdatter var en meget dygtig Kone, der ret jævnlig måtte stå for Styret i Hjemmet, da hendes Mand ofte var ude på Handelen og ude ved Sognefogedbestillinger. Edel blev med Årene noget tungsindig, o
g når det i hendes senere År kneb med Humøret, trøstede hun sig desværre med Flasken. Hun døde 1860.
FT-1787 Rørkær -
Navn Alder Født Civilstand Køn Kildeerhverv Kildehenvisning Kommentar
Peder Sørensen 49 1738 gift M Bonde og gaardbeboer Mand
Ane Sørensdatter 34 1753 gift K - Kone
Søren 7 1780 - M - Søn
Hans 5 1782 - M - Søn
Niels 2 1785 - M - Søn
Christen Sørensen 9 1778 - M - Hans faderløse og moderløse brodersøn
Christen Pedersen 27 1760 ugift M - Tjenestekarl
Mette Hansdatter 24 1763 ugift K - Tjenestepige
FT-1801 Rørkjær Bye -
Navn Alder Født Civilstand Køn Kildeerhverv Kildehenvisning Kommentar
Ane Sørensdatter 48 1753 enke Gaardbeboer Husbond
Søren Pedersen 21 1780 ugift - Hendes søn
Hans Pedersen 16 1785 - - Hendes søn
Niels Pedersen 12 1789 - - Hendes søn
Johanne Pedersdatter 10 1791 - - Hendes datter
Christen Christensen 42 1759 ugift - Tjenestekarl
Lehne Clementsdatter 21 1780 ugift - Tjenestepige
Folketælling Nourup Bye 1834
Hans Pedersen Gaardmand og Sognefoged Gift 49 1785
Edel Hansdatter Hans Kone Gift 34 1800
Hans Peder Hansen Deres Søn Ugift 5 1829
Ane Marie Hansen Deres Datter Ugift 1 1833
Christen Mortensen Inderste Gift 29 1805
Maren Jensdatter Hans Kone Gift 31 1803
Jens Pedersen Tjenestekarl Ugift 35 1799
Hans Forpagter Jensen Tjenestekarl Ugift 19 1815
Ane Kathrine Laustdatter Tjenestepige Ugift 23 1811
Folketælling Nourup Bye 1840
Hans Pedersen Gaardmand og Sognefoged gift 55 1785
Eddel Hansen Hans Kone gift 40 1800
Hans Peder Hansen Deres Søn ugift 11 1829
Ane Marie Hansen Deres Datter ugift 7 1833
Niels Hansen Deres Søn ugift 5 1835
Hans Adsersen Tjenestekarl ugift 34 1806
Niels Pedersen Tjenestekarl ugift 19 1821
Ane Marie Hansdatter Tjenestepige ugift 23 1817
Folketælling Nourup Bye 1845
Hans Pedersen Gaardmand og Sognefoged gift 60 1785
Edel Hansen Hans Kone gift 45 1800
Ane Marie Hansen Deres Datter - 12 1833
Niels Hansen Deres Søn - 10 1835
Kirstine Hansen Deres Datter - 5 1840
Maren Hansen Konens Søster ugift 27 1818
Maren Lassen Tjenestepige ugift 24 1821
Hans Adsersen Tjenestekarl ugift 29 1816
Christen Mortensen Tjenestekarl ugift 20 1825
Folketælling Nourup 1850
Hans Pedersen Gaardmand,Huusfader,Liigsynsmand gift 65 1785
Eddel Hansen Hans Kone gift 48 1802
Ane Marie Hansen Deres Datter ugift 17 1833
Niels Hansen Deres Søn - 15 1835
Kirstine Hansen Deres Datter - 10 1840
Laust Sørensen Tjenestekarl ugift 21 1829
Mette Kirstine Pedersen Tjenestepige - 16 1834
Folketælling Nourup 1855
Hans Pedersen Gårdmand Gift 69 1786
Edel Hansen Hans kone Gift 53 1802
Hans Peder Hansen Deres søn Ugift 26 1829
Ane Marie Hansen Deres datter Ugift 22 1833
Kirstine Hansen Deres datter Ugift 15 1840
Peder Thomsen Tjenestekarl Ugift 21 1834
Bodil Thomsen Tjenestepige Ugift 17 1838
Folketælling Nourup 1860
Hans Peder Hansen Gårdm. og Husfader Gift 31 1829
Ane Rosine Abelone Biltoft Hans kone Gift 23 1837
Edeline Hansen Deres datter Ugift 2 1858
Bodil Kirstine Hansen Deres datter Ugift 1 1859
Hans Pedersen Husfaderens fader, der af ham forsørges Gift 75 1785
Edel Hansdatter Husfaderens moder, forsørges af ham Gift 58 1802
Kirstine Hansen Tjenestepige Ugift 20 1840
Niels Jensen Tjenestekarl Ugift 21 1839
Else Marie Wilslev Tjenestepige Ugift 20 1840
Frederik Jepsen Almisselem Ugift 19 1841
