Hans Christensen Spangsberg (1)

Nygaard sedler:
17/05-1703 søn Søren født (Jerne kirkebog side 64)
24/8-1715 fik han med kone og børn kgl. bevis på at søge Gu
ldager kirke, sålænge han var i proces med sin sognepræst m
ag. Maturin Castensen til Jerne og Skads ( Jy. Reg. 24. 57
7 nr. 124)
17/5-1720 fik han oprejsning på en dom i en sag mod mag. Ma
turin Castensen, præst i Jerne (Jy. Reg. 25. 538 nr. 70)
1720 var Hans Jens Duches fuldmægtig ( se Castensen, Maturi
n)
1730 i Strandby (Riberhus amt skrift 14)
24/7-1737,70--11-1 Hans Død (Jerne kirkebog side 26)
20/8-1737 til 29/3-1738 Skifte efter Hans (Riberhus amt skr
ift 310)

Hans Christensen Spangsberg og Edel Christensdatter fik i a
lt 12 børn

De fleste, der har besøgt Jerne Kirkegård, vil ikke have un
dgået at lægge mærke til nogle gamle, prægtige gravstene, h
vis inskription og hele forarbejdning vidner om noget ove
r det almindelige i sognet. I over hundrede år lå de på før
ste plads, blev derefter optaget og lagt ved kirkens nordr
e mur, men er nu blevet anbragt på kirkegården sydvest fo
r kirken, og således som en passende fredning af disse gaml
e minder giver anledning til.

Disse gravstene dækkede støvet af og minder os om de gaml
e Spangsbergere, der residerede i Strandby og på Uglviggår
d i Jerne Sogn, og er blevet stamfædre til en slægt, der fø
rst slår rod i selve sognet og derfra har bredt sig til d
e omkringliggende sogne og senere langt længere ud.

Den første af disse stamfædre er Hans Christensen Spangsber
g. Han fødtes i 1667. I kirkebogen står han som alle den ga
ng indført alene med fornavn, men på sin gravsten, som ha
n lod hugge 23 år før sin død, angiver han sig selv med nav
net Spangsberg.

At hans fader hed Christen er temmelig sikkert, måske har d
et været den Christen Gregersen, der omkring 1660 blev fæst
er på den ene halvdel af Spangsberggården, 1661 var Sandema
nd og endnu 1685 sad på gården. Den tanke ligger nær, at ha
n har tilegnet sig navnet derfra.

I året 1689 blev han viet til Edel Christensdatter, født 16
74. I ægteskabet var der 12 børn. Omkring 1696 kom de til S
trandby, og 1703 køber Hans Christensen Spangsberg (Den en
e af de 2 gårde i Strandby, der senere bliver til "Strandby
gård" og Strandby kro) den gamle Kannikegård dersteds af si
n senere svorne uven, Præsten Marturin Castensen, Jerne, de
r lige i forvejen havde købt gården på kongens aktion ove
r sine godser i Jerne sogn. Hans Christensen Spangsberg va
r nok fæster på gården. Prisen på gården, der var på 5 Tdr
. 5 Skpr. 2 Fdk. Hartkorn, var på 66 Rdl. og 4 Mk. pr. Td H
artkorn hvilken blev til 379 Rdl. og 1 Mark.

I de følgende år køber Hans Christensen Spangsberg flere gå
rde, bl.a. Uglviggård, således at han i 1718 står som eje
r af 23 Tdr. Hartkorn. Selv om han måske er blevet hjulpe
n med penge af sin fader, så har han sikkert desuden selv m
åttet tjene eller skaffe sig mange penge til købet af de ma
nge Tdr. Hartkorn. Uden tvivl har han tjent en del ved hand
el med stude.

At han flyttede til Strandby, hænger sikkert sammen med, a
t Hjerting i 1680 var gjort til toldsted for udskibningen a
f Øksne, og den kgl. plakat af 4. 9. 1680 henledte landet
s opmærksomhed på den lille havn, der snart blev vestkysten
s eneste betydelige.

I den første del af 1700 var Hans Christensen Spangsberg ko
ngens præsident Duches Fuldmægtig ved opkrævningen af skatt
ekornet. På Duches vegne modtog han kornet, så bønderne ikk
e behøvede at køre så langt med det, kunne de få lov til a
t levere det ved nærmeste ladeplads, hvorfra det så blev se
jlet til bestemmelsesstedet men så måtte de betale opmål, s
om er top på hver fjerde td. rug og 1, fjdk. på hver td. ha
vre. Skulle de køre en længere vej med det, slap de fri fo
r opmål.

Nu gik der snak om, at Hans Spangsbergs måletønde ikke var
, som den skulle Være, "den er ikke brændt", og at han to
g ulovligt opmål, hvorved han ikke alene berigede sig selv
, men også Duche, der skulle være vel vidende om det svigag
tige forhold.

Hans Christensen Spangsberg bliver indviklet i den lange pr
oces, der varede fra 1714 til 1721, idet Pastor Castensen b
eskylder ham for, at hans hus er så fyldt med tyvekoster, s
om hans hjerte er fuld af djævle.

Historien begynder med, at præsten i Jerne, Præsten Maturi
n Castensen, er kaldt til en dødssyg kone i Strandby for a
t berede hende. Ved en sådan lejlighed lader det til, at by
ens folk på den tid samledes for at deltage i den dermed fo
rbundne udstjeneste.

Ved ankomsten savner præsten Hans Spangsberg og hustru, o
g han spørger om, hvor de er henne. Han får det svar, at Ha
ns Spangsberg er på Fanø, og hans hustru er svag. Præsten s
iger så: "Hans Spangsberg kommer ikke i en sådan Forsamling
, som er Gudsfrygt. Han burde blive hjemme, og passe sine T
yvekoster; thi som hans Hus er fuldt af Tyvekoster, som han
s Hjerte fuldt af Djævle. Jeg siger det her, for at I ska
l sige det til ham. "Det blev også troligt berettet til Han
s Spangsberg; der ligeledes bruger grov mund mod Castensen
, og det kommer til rettergang. Hvem der anlægger sag, ka
n man ikke se af domprotokollen, hvori de første 10 foliosi
der mangler; men rimeligvis er sagen anlagt af Castensen. D
enne fører et par kvindelige vidner for, at den rette målet
ønde ligger på loftet i staver, og at Hans Spangsberg har l
ånt en måletønde på Krogsgård, som ikke er "brændt".

Men Hans Spangsberg kan ligeledes føre kvindelige vidner fo
r, at både den tønde, der ligger på loftet i Staver, og den
, han har lånt på Krogsgård, men som han påstår, ikke at ha
ve brugt, begge er "brændt". Han har brugt en tredje tønde
. I indlæggene er ført skarpe ord fra begge sider, særlig f
ra amtsforvalter Duche og Castensen, og disse skarpe ord bl
iver ved Skads Herredstings dom kendt døde og magtesløse o
g må ikke komme nogen til skade på godt navn og rygte. Desu
den bliver både Duche og Hans Spangsberg pure frifundet fo
r Carstensens tiltale, hvoraf det skønnes, at det er den si
dste, der har anlagt sag.

Castensen er naturligvis ikke tilfreds med denne afgørelse
; men han går ikke den lige vej til landstinget i Viborg, m
en derimod uden om. Han ansøger nemlig kong Frederik IV om
, at der må blive nedsat en kommission for at undersøge her
redstingsdommen og rige sagen til rette, forinden den komme
r for højesteret. Nedsættelsen af kommissioner var på den t
id ikke usædvanligt i indviklede sager. Efter kgl. befalin
g nedsættes en kommission, bestående af 5 medlemmer: Christ
ian Guldencrone til Vilhelmsborg, stifts befalingsmand V. C
alnein, biskop Thura og råd- og amtmand Krabbe, alle af Rib
e, samt landsdommer Tøger Rénberg. For denne kommission før
er Maturin Castensen endvidere klage over Duches hustru, de
r ved et bryllup i Ribe har brugt ukvemsord imod ham, som h
an betegner som en "Pasquil.", Hun gør først en undskyldnin
g, da hun bliver stævnet for kommissionen, og tilbyder sene
re en med hendes egen hånd skrevet tilbagekaldelse. Nej, re
tten skal dømme, og den kender da hendes ord døde og magtes
løse osv. Men Castensen går heller ikke ram forbi. Hans bes
kyldning mod Duche er modbevist.

For sin usømmelige procedure får han en irettesættelse og v
ille være blevet idømt en bøde, hvis kommissionen havde vær
et bemyndiget dertil, men den henviser Duche til at søge re
gres.

Duches ind, mod Castensen er nærgående. Castensen har til k
gl. majestæt indgivet en hård og uforskammet klage, opfyld
t med mange usandfærdige beskyldninger, "som om jeg søgte h
am Hæder og Ære fra, mens han søger alle Mennesker".
Samme præst er ellers et sært menneske, opfyldt med store o
g høje indbildninger og foragtelig over for alle, "derfor h
an ikke har ladet sin gen Øvrighed urørt udi denne sin Supp
lication, idet han melder således: min Øvrighed, som ved Sa
gen ser og tier, hvis rette Årsag giver sig selv Kongen ti
l Kende, Retten er forvendt, og Sagen er Åger og Gerrighed
, som gavner mange og elskes", Hans nærmeste øvrighed er bi
skoppen, og det er vel ham, han sigter til. "Men han må j
o ikke være ved sit fulde Vid, som jeg og ikke tror. Han ha
r sidste Gang i Kommissionen 10 Gange beskyldt General Gere
dorf og Etatsråd Krabbe som Kommissarier og gjort sådan Bul
der og Alarm, som han Var fra hans Vid. Etatsråd Krabbe, so
m har haft Kommissionen før hans Fader, siger, at han ikk
e er ret i Hovedet, derfor har jeg given min Fuldmægtig Ord
re til at tale alt, hvad han mundtlig bærer på ham.

Hvad skriftligt indgives, får jeg at besvare. Han siger ti
l alle, at han ikke burde være Præst, men Fiskal, han bryst
er sig med, at han kan selv gå til Kongen såvel som den stø
rste Minister. Derfor gør han og i sit Embede, hvad han vil
, og fortæller Bønderne i hans Sogne, så snart han kommer h
jem fra nogen Rejse, hvad der er foregået, og så lægger ha
n til, alt hvad han kan indbilde dem, "at han har stor Mag
t og Myndighed Både i Himmelen og på Jorden." Der kunne ret
tes mange Klager imod ham, som når han har prædiket over en
. Delinkvent ved Graven og kastet Jord derpå, da dog Kongen
s Brev det forbød. Gud skal vide, jeg af al Magt skyer Proc
esser; men jeg nødes at forsvare mig for dette voldsmennesk
e, som ikke har et sandt Ord med at fare. Thi at beskylde m
ig for, at jeg lader mig bestikke af Proprietærerne, at je
g måler med falsk Tønde, det gør kun den, som er galen og f
ra sin Forstand."

Herefter følger så Duches Beklagepunkter, hvoraf flere er r
et betydelige:
1. Sidst i Året 1715 har Kongen bevilget, at en Kvinde Katr
ine Lambertsdatter, der Var dømt til Døden for at have ombr
agt sit Barn, måtte begraves på Kirkegården, dog i al Stilh
ed og uden Jordpåkastelse. Dette har Castensen handlet tvær
timod, idet han 2. Søndag i Advent 1715, da det døde Legem
e Var optaget af Galgebakken og ført til Kirken på den Tid
, da det ringede til Prædiken, kastede Jord på Liget og hol
dt en Tale over Graven til en stor Forsamling i Stedet fo
r at prædike.
2. Han beder aldrig i sine Bønner efter Prædiken for Kongeh
uset undtagen på de store Højtids dage.
3. Han gør ingen Forklaring på Budordene af Katekismus og B
ørnelærdom sidst i sine Prædikener, som dog Loven tilholder.
4. Han har forsømt at holde Aftensang og Bøn i Jerne Kirke
, som er Hoved sognet, de trende store Højtider, som og e
r imod Loven.
5. Han har forlangt, at Folk skulde gå til Skrifte og Kirke
tjeneste, hvorefter de er mødt; men så er hverken han elle
r nogen anden kommen til Stede, slig Gudstjeneste at forre
tte.
6. Skønt Loven forbyder, at der ved Barnedåb ikke må indfin
de sig mere end 5 Faddere, så møder der tit 10 a 12, som n
u forleden ved Thomas Madsens Barn i Gammelby, som blev døb
t den 4. marts 1716, hvor der var 10 Faddere, hvilket er e
n stor Profit, fordi alle Faddere ofrer.

7. Derimod er han langsom med at se til syge på det yderste
, ja vel ganske tør udeblive, når han behager, hvorover 5 M
ennesker, nemlig: Hans Sørensen, Vognsbøl, og Thomas ibid.
, Jens Sørensen i Spangsberg, Johanne Christensdatter i Jer
ne og Karen Rasmusdatter i Kvaglund uden Afløsning bortdøde
, endskønt der berettes, at de med Længsel og Attrå har ski
kket Bud efter Præsten, og han dog ikke til disse har ville
t komme.
8. Endelig som han eller hans afgangne Fader, sal. Borgmest
er Castensen, er Ejer af de Kirker, hvortil han er Sognepræ
st, nemlig Jerne og Skads Kirker, og har haft dem hen ved 1
2 År, så har de, skønt Tienderne er ydede, alligevel lade
t Kirkerne forfalde, taget Blyet af Kirkerne og lagt Tagste
n på i Stedet. I den ene Kirke har der i over 10 År ikke væ
ret nogen Klokke ophængt at ringe med, og når man taler me
d dem derom, så skyder den ene Skylden på den anden.

Imidlertid er Kirkerne øde og ganske forarmede, og dog ha
r en kgl. Anordning for nogle År siden pålagt Kirkeejerne a
t vedligeholde Kirkerne sømmelig, hvis de ikke vil have der
es Jus og Rettigheder forbrudt."
Sagen trækker i langdrag, og det kniber for Hans Spangsber
g at holde ud. Han klager over sin fattigdom og over de man
ge udsættelser, som Castensen får ved stadig at stævne ny v
idner, over 40, der for resten tit går ham imod. Hans Spang
sberg bønfalder den ene gang efter den anden om, at sagen m
å blive fremmet. Kommissionen afslutter sagen den 22. febru
ar 1718.

Man får ikke noget godt indtryk af kommissionens arbejde; d
ens holdning i sagen er slet ikke heldig. Det lykkes for Ca
stensen ved den store vidneførsel at skaffe et så uhyre mat
eriale til veje, at han trods de voldsomme beskyldninger, d
er under sagens gang rejses imod ham, afkræfter sin modpart
. Hertil kommer, at han ikke savner midler til at føre sage
n, medens det kniber for både Duche og Hans Spangsberg. Han
s Spangsberg har ikke rent mel i posen. Han påstår rigtigno
k, at tønden fra Krogsgård sendte han straks hjem, men ha
n kan alligevel ikke benægte, at han har brugt den, og da t
ønden kommer til Ribe og bliver målt der, viser den sig end
og meget for lille. Ja, så ved man hverken ud eller ind. Mi
sligheden skal gå så langt tilbage som til året 1709. Men h
ele denne sag, der står på i så mange år, og egentlig kun d
rejer sig om skældsord fra begge sider, er ret betegnende f
or rettergangen for hen ved to hundrede år siden.

Sagen kommer nu for højesteret, hvor især dokumentationen f
ylder mange foliosider, og endelig falder dommen død 19. ju
ni 1721, efter sagen har været behandlet for højesteret dø
d 1., 3., 5., 6., 7., 8., 10., 12., 13., 14., 15., 17., 19.
, 20., 21., 24., 26. og 27. maj på grundlag af kommissionen
s indstilling, der imidlertid ikke er enstemmig. Dommen lyd
er således:

Kommissariernes ugrundede og ulovskikkede Dom bør som udøm
t og aldeles uefterrettelig at være, og bør Hans Christense
n Spangsberg for sit formastelige Forhold og utilladelige M
åling af kgl. Skattekorn og anden ulovlig Adfærd at bøde 50
0 Rdl. og at betale til Generalfiskalen i Procesomkostninge
r 500 Rdl. Så bør og bemeldte Hans Christensen Spangsberg s
eks Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse på Skads Herr
edsting gøre Magister Maturin Castensen en sømmelig Erklæri
ng og Afbigt for de hannem såvel: mundtlig som skriftlig br
ugte ærerørige Ord og at betale til han i Processens Omkost
ninger 200 Rdl.
Krigscommissarius Jens Duche bør for sit formastelige Forho
ld med ovennævnte utilladelige Overmål på det kgl. Skatteko
rn og anden ulovlig og underfundig Omgang at have sit Præsi
dentembede forbudt tilligemed sin Hovedlod, af hvilken Gene
ralfiskalen nyder i Processens Omkostninger 100 Rdl. Der fo
ruden bør Jens Duche seks Uger efter denne Doms lovlige For
kyndelse til Ribe By ting på egne og Hustrus Vegne at gør
e Magister Maturin Castensen en tilstrækkelig Erklæring o
g Afbigt for de ubekvemme og ublu Ord, som af dennem begg
e såvel mundtlig som skriftlig imod fornævnte Mag. Maturi
n Castensen er brugt.
Og nyder bemeldte Mag. Maturin Castensen i Processens Omkos
tninger af Jens Duches Hovedlod 600 Rdl. Herreds foged Chri
sten Bygum bør for ------- Rettens Behandling at bøde 20 Lo
d Sølv til ---------- og betale i Processens Omkostninger t
il Generalfiskalen ------ Rdl. og til Mag. Maturin Castense
n 50 Rdl. Men Herreds skriveren Søren Dunck og Sætteskriver
en Christen Sørensen bør for Generalfiskalen Tiltale i denn
e Sag fri at være. De hårde og nærgående Beskyldninger, Sig
telser og Irettesættelser, som Mag. Maturin Castensen af Ha
ns Christensen Spangsberg, Jens Duche og hans Hustru, Herre
dsfoged Christen Bygum eller andre i denne Sag enten skrift
lig eller mundtlig er bleven bebyrdet med, bør ikke at komm
e til Præjudice på hans Embede eller gode Navn og Rygte i n
ogen Måde, men være som usagte og uskrevne, døde og magtesl
øse.
Stiftsbefalingsmanden Henrik V. Calnein bør for sine vrang
e og, stridige Erklæringer og Attester at bøde til Vor Frel
ser Kirke 300 Rdl.

De fem Kommissarier, Dommen i denne Sag har underskrevet, m
en ikke efter Loven lydeligen afsagt, og i lige Måde for an
den deres mislige og uforsvarlige Forhold i denne Sag bør a
t bøde til Vor Frelsers Kirke hver 20 Rdl., så og at betal
e til Mag. Maturin Castensen i Processens Omkostninger samt
lige 150 Rdl. Angående de hårde og ubetænksomme Expressione
r, Mag. Maturin Castensen for Højesteret har brugt ------ G
uldencron ------------- gode Navn og Rygte i nogen Måde.
Prokuratorerne Bertel Bjørnsen og Dines Leth for deres uans
tændige Rettergangsmåde og ------ at bøde til Vor Frelser
s Kirke hver 20 Rdl."

Den lange retstrætte, der begynder med sygebesøget i Strand
by død 15. oktober 1714 og ender med højesteretsdom af 19
. juni 1721 har altså på det nærmeste varet i 7 år og ha
r i virkeligheden kun drejet sig om skældsord og sludder.
Udfaldet er for så vidt glimrende for Maturin Castensen, so
m han får alle dømt, der har haft med denne sag at gøre; ku
n Skriveren bliver frikendt. At herredsfogeden bliver dømt
, er ikke så mærkeligt, det skete nok ikke så sjældent på d
en tid, "at han dømte fejl første Gang".
Herredsfogden blev på den tid om ikke valgt så jo dog udpeg
et af tingmændene ud af deres egen midte og kunne umuligt v
ære ordentlig kendt med lov og ret. Men at alle kommissions
medlemmerne bliver dømt og desuden to prokuratorer, er jo p
åfaldende. I procesomkostninger bliver han i alt tilkendt 1
000 Rdl.

I kommissionen bliver fremlagt en afskrift af en henvendels
e, som biskop Thura stillede til provstemødet i Ribe død 17
. juni 1716 "om Edsaflæggelse". Heri udtaler han sin fryg
t for, at menigmand mangler den rette forståelse af edens b
etydning. Men kunne det nu ikke gerne tænkes, at Castense
n har fremlagt denne afskrift for at lamme sin modpart? De
t er en hård dom, Hans Spangsberg får. Det er mange penge
, han må af med; men han må have været en rig mand. Det vis
er alene hans prægtige gravsten uden for Jerne Kirke, hvorp
å han er afbildet med sin hustru og deres børn.

Processen er udførligere omtalt i "Fra Ribe Amt«, 1906, a
f bankdirektør J. Madsen, og den er at betragte som et styk
ke af familiens historie. Præsten og Spangsberg blev ikke f
orligte i levende live, og det er vel grunden til, at Spang
sberg forlanger, at der ikke må tales ved hans grav. Dett
e forlangende eller ønske efterkommer præsten dog ikke.

Hans Chr. Spangsberg døde i året 1737, og skiftet efter ha
m begyndte den 20. august samme år. Mellem enken og børnen
e blev der oprettet en kontrakt, der giver et godt billed
e af tidens gang. I 1743, da enken var ca. 70 år og skrev u
almindelig smukt, indsendte en ansøgning om skattelettelse
. Ved sin død efterlod han ud over gården der blev vurdere
t til 379 Rdl. også en formue på 3075 Rdl. og 1 Mk.

Forbindelsen mellem den gamle og ny Spangsbergslægt.
Af stamfaderen Hans Christensen Spangsbergs 12 børn hed de
n yngste Morten Hansen Spangsberg. Han fødtes den. 7.10.171
5, og til ham overgik gården i Strandby efter faderen. Krob
evillingen, der var blevet givet til den tidligere ejer, va
r af en eller anden grund bortfaldene, men den 11. august 1
740 fik Morten Hansen Spangsberg privilegium på kroen i Str
andby, og den var siden i mange år i familien Spangsbergs h
ænder.

Morten Hansen Spangsberg blev i 1748 gift med Kjerstine Pov
lsdatter, født 26. januar 1720, men hun døde efter 6 års æg
teskab død 29.12.1754. Morten Hansen Spangsberg indlod si
g efter nogle års forløb på ny i ægtestand, idet han i 176
0 blev gift med Ide Sofie Rodriguez, en præstedatter fra Sk
ærbæk.

Heller ikke dette ægteskab blev af længere varighed. Hans g
ravsten giver ham et smukt eftermæle, men hans endeligt va
r sørgeligt. Natten mellem død 3. og 4. februar 1772 omko
m han på isen mellem Strandby og Hjerting, 56 år gammel. Ha
n havde i første ægteskab 3 børn, i andet ægteskab 6 børn
. I 1774 giftede enken sig på ny med sin Gårdbestyrer Han
s Madsen fra Giesing. I dette ægteskab fødtes 12. juni 178
1 en søn, der i dåben modtog navnet Morten Spangsberg, og s
om blev stamfader til den ny Spangsberg slægt "familien Spa
ngsberg af 1781", medens Hans Christensen Spangsberg er sta
mfader til den nærværende stamtavle omhandlede slægt "Spang
sbergslægten af 1667", det år da stamfaderen blev født.

Hans Spangsberg var en betroet og virksom mand. Han var sæt
tefoged i herredsfogedens fravær. Han rejste endvidere rund
t i Skads Herred og opkrævede kvægtiende på kongens vegne
. Han var rig på gods og var æret og anset. Han havde en st
ørre sag med præsten, som han havde fornærmet. De var i ret
ten og der var både uro og latter under retsmødet.
Herredsfogden sagde til Spangsberg. "Vil du ikke i Guds nav
n holde din mund, så hold den i djævelens navn". Spangsber
g var nok ikke nem at kue. Hans Spangsberg havde i 1726 hyr
et en skipper Peder Michelsen fra Ho " med hanes liden Pots
kib" til at hjemføre tømmer til husbygning, da han i Doldes
ager havde en halv ødegård, i Sielborg en anden halv ødegår
d, og i Boldesager og i Vognsbøl havde huse, hvortil ha
n i høj grad behøvede træ og tømmer. Herredsfogden spurgt
e Spangsberg om de to skibsladninger, som han i år og for c
a. to år siden havde udlosset ved Strandby, og som var komm
et fra Norge, var brugt til opbygning af de forsømte huse
. Det blev imidlertid kun oplyst, hvad de to skibsladninge
r havde kostet, at der var blevet betalt told af dem i Norg
e, og at tømmeret var anmeldt for toldinspektøren i Varde
. Den 23 juni efter solens nedgang kom 2 stævningsmænd fr
a Varde og udstedte mod salg af tømmer. Begrundelsen var, a
t det var til skade for købstædernes næring. Også korn havd
e Hans Spangsberg solgt til Hamborg og havde fået salt i by
tte til sin egen husholdning. Det var blevet fortoldet fo
r ind og udgående.

I Riberhus Amts Skifteprotokol 1746-1754, Fol. 137, finde
s følgende kontrakt:

"Efter at det Havde Behaget Den Aller Højeste Gud Udi Åre
t 1737 fra mig ved Døden at Bort Kalde min Sall. Mand, Han
s Christensen Spangsberg udi Strandby: Har vedkommende Høj
e Øvrighed og Skifte Forvalter Straks efter Hans Død foreta
get en den påfølgende 29. marts 1738 sluttet Skifte Forretn
ing efter bemeldte Min Sal lig Mand og derved boets Beløb m
ellem mig og mine børn Ved Hvisket: Skifte jeg, Edel Christ
ensdatter, Sahl. Hans Spangsbergs, efter den mig meddelte L
od Seddels formelding er bleven tillagt et og andet udi Arv
e Part, som skulde være af Værdi 1756 Rdlr. 4. Mk. 15 3/7 S
k., Hvorefter jeg, Edel Christensdatter, nu udi sådan min b
edrøvelig Enke Sæde Haver hensiddet og opholdt mig hos mi
n Søn, Morten Hansen Spangsberg i Strandby, næsten udi Elle
ve Samfulde År og midlertidig desværre måttet befinde, at j
eg alene en del af den tilstående Gæld mig ved bemelte Skif
te er bleven tillagt for mig er uvis. Men end og at det øvr
ige både Jordegods og andet, som mig udi min Lod ved bemeld
te Skifte er bleven tildelt, formedelst de indfaldende Vans
kelige og besværlige tider haver tabt meget af den Værdi, d
et på ofte fornævnte Skifte efter min Sallig Mand var ansa
t og Takteret for, og alle så mine Midler nu ikke nær af de
n beløb, som de ved bemelte Skifte er beregnet til, Allerhe
lst: da jeg endog har været: beføjet deraf at optage en o
g Anden Summa tit min fornødne Substence, Og da jeg nu ve
d Årenes tiltagelse gøres så gammel, at jeg ikke herefter k
an vendte at blive af de Kræfter, Selv til mine børns og Ar
vingers beste i fremtiden at kan forestå og Konservere det
, som jeg endnu af bemeldte mig tillagde Midler haver i beh
old. Hvorfor jeg udi Ober Formynderen hans Exellence, høj
e Velbårne Hr. Geheime Råd og Stift befalingsmand von Gabel
ls hans Fuldmægtiges, Sr. Peder Ussing af Ribe, og Samtlig
e mine Børns og Børns Børn samt Deres beskikkede Formyndere
s og Kuratorens hos og overværelse Haver gjort et Nye ansla
g over mine endnu i behold havende Midler. Og da i henseend
e til mine Midlers beløb, og for at samme kan komme min arv
inger til Nytte Udi Den Hellige Trefoldigheds Navn, Resolve
ret samt med min Broder og Laugværge, Sr. Christen Sørense
n i Strandby, og Samtlige mine Børns Eller Børne Børns sam
t Deres Formynderes og Kuratorens Villige Råd og Samtykke B
esluttet, om bemelte mine endnu i behold havende Midler me
d min Kære Søn, Morten Hansen Spangsberg udi Strandby, ti
l min og Arvingers bedste udi fremtiden at oprette, slutt
e og indgå sådan kontrakt, som følger:

1. Afstår, Bortsælger og overdrager jeg, Edel Christensdatt
er, fra mig og mine Arvinger til min Kære Søn, Morten Hanse
n Spangsberg, og hans Arvinger efterskrejfne af det mig ve
d Lod Seddelen på Skiftet Efter min Sal lig Mand tillagde J
ordegods, som jeg endnu haver i Behold, Nemlig: Min anpar
t forhen vurderes for 159 Rdlr. 3. Mk. 6 1/14 Sk. udi Han
s Sallig Faders for hen påboende Gård i Strandby, stående f
or Hartkorn 5 Tdr. 5 Skp. 2 Fjdk., Min Anpart udi Pouel Pou
elsens Stæd i Rousthøye, stående for Hartkorn 1 Td. 7. Skp
. 3 Fjdk. 1. Alb., som Ved min Sallig Mands Skifte er vurde
ret: for 74 Rdlr. 1. Mk. 7 1/4 Sk., Én Gård i Sielborg, stå
ende for Hartkorn 3 Tdr. 5 Skp. 1 Fjdk., En gade Huus ibide
m, stående for Hartkorn 3/4 Alb., En boel i bemelte Sielbor
g, stående for Hartkorn 5 Tdr. 1 Alb,, Samt en Tolfte Par
t udi Skipper Gravers Iversens i Hjerting hans førende Skib
, Hvilket alt bemeldte min Søn, Morten Hanssen Spangsberg
, og hans arvinger Alene til Evindelig Arv og Ejendom ska
l tilhøre og efter min og Laugværges til han derpå under Da
gs Dato udgivne Skiødes formelding.

2. Afstår og overdrager jeg, Edel Christens datter, fremdel
es herved fra mig og mine Arvinger til bemelte Søn, Morte
n Spangsberg, og hans Arvinger alle mine øvrige Midler, so
m jeg endnu haver i behold, af de mig Ved bemelte Skifte fo
rretning og Lodseddel efter min Sall. Mand tildelt og tilfa
lden Være sig enten af tilstående gæld, Rede Penge, Guld Sø
lv, Tin, Kobber, Messing, Jernfang, Blik-Thøy, Glass, Bøger
, Træ Vare, Steen Tøj, Liin Tøj, Senge Klæder, Levendes kre
aturer og min Sal lig Mands Gang Klæder, Med alt andet, a
f hvad Navn Nævnes kan, som jeg endnu er ejende og mig ve
d Skiftet efter min Sal lig Mand efter den til mig expedere
de Lod Seddels formelding er tilfalden, hvilket alt bemeldt
e min Søn Morten Hansen Spangsberg, og arvinger skal have
, nye, bruge og Beholde samt være berettiget sig så nytti
g at gøre, som han eller de Best vide, vil og kan, hvorfo
r jeg, Bemeldte til mig udstædde Lod Seddel hermed til ha
n overleverer. Derimod og for det
3. Lover og forpligter jeg mig, Morten Hansen Spangsberg, o
g mine Arvinger herved i Kraftigste og Forbindeligste måd
e for ovenstående min Kære Moder til mig gjorte overdragels
e At udbetale til mine Søskende og Deres Børn Udi vederla
g for den Arve Part, dem ellers efter min Moder kunde tilfa
lde, efterskrevne Summer:

1. Til min Ældste Broder, Sal. Chresten Spangsbergs Sønner
, nemlig til Niels Christensen i Uglvig 50 Rdlr. og til Sør
en Christensen ibidem 50 Rdlr.

2. Til min anden Salig Broder Søren Hanssen af Boldesage
r hans efterladte Børn, som er 3 Sønner og 2 døtre. Eller p
å Deres Vegne til Deres Formynder og Kuratorens Ligelede
s 100 Rdlr.
3. Til min yngre Broder Niels Hansen af Gammelby
e 100 Rdlr.
4. Til min ældste Søster Mette Hansdatter., havende til æ
gte Søen Eschildsen udi Hygom 50 Rdlr.
5. Til min anden Søster Else Hansdatter., havende til ægt
e Christen Pedersen i Nourup 50 Rdlr.
6. Til min yngre Søster Maren Hansdatter., havende til æg
te Hans Sørensen af bemeldte Nourup 50 Rdlr.
7. Til min yngste Søster Kierstine Hansdatter., havende t
il ægte Hans J. Bass i Strandby 50 Rdlr.

Til sammen 500 Rdlr.
hvilke for anskrevne Fem Hundrede Rigsdaler jeg til førstko
mmende 6. juli indeværende År 1748 Lover og til forpligte
r mig imod Lovgyldig afkald, således som for er meldt tit m
ine Søskende samt deres Børn eller Formyndere eller Kurator
ens udi god gangbar Mønt at udbetale. Samt derforuden for d
et

4. Lover og Til forpligter jeg mig., Morten Spangsberg., He
rved i Kraftigste Måder at forskaffe min Kære Moder., Ede
l Christensdatter., hendes fornødne underholdning af Klæd
e og føde., samt hus værelse og tilsyn udi hendes Levetid.
, således at hun efterdags som forhen., så længe hun lyster
., og hendes helbred det tillader" skal have hendes Husvære
lse " Seng" Kost og frihed inde hos mig" og jeg og mine Ska
l agte og ære og gå hende til hånde som Børn

Deres Forældre pligtige., så hun ikke i nogen måder skal ha
ve noget at klage., og hvis hun skulle blive til sinds hell
ere udi sin tid at. vine have sin værelse og ophold for si
g selv., skal jeg indrømme hende de 2 Kammere i Vester ende
n af Salshuset., som med Skorsten og Kakkelovne da Skal for
synes og skikkelig indrettes, da hun udtager hendes Seng, K
iste og fornødne Boeskab samt Tin, Kobber og Messing og and
en Husråd, som hun til Daglig brug behøver., og Skal jeg d
a Skaffe hende fri ilding., Kåljord, fri befordring til o
g fra Kirken og Guds Hus samt befordre hendes Korn til og f
ra Mølle., lade hendes Brød bage og hendes øl Brygge., ite
m årlig inden Mortens Dag levere hende udi Rent Korn Rug Tr
e Tønder., Byg Tre Tønder., Rede Penge til Salt og sul: T
o Rigsdaler· fire Marck., til Slagter Tid et halvt Svin., e
n Fjerdedel Slagtet Nød og En Kos Malkning., som altid ska
l vedligeholdes, samt to får" hvoraf hun skal: nyde yngel o
g Uld, og Når hun ved Døden afgår., skal jeg Ladehende Skik
kelig og hæderlig Begrave, men hvad hun da, af det hun si
g på aftægten haver medtaget., efterlader" hjemfaldder mi
g og mine Arvinger" alene undtagen hendes Liv og Gang klæde
r, hvilke mine Søstre skal tilhøre, og de være berettiget s
amme imellem sig at dele, og skulle det behage Gud mig føre
nd min Kære Moder ved Døden at bortkalde, så skal hun dog v
ære berettiget af mine Arvinger og efterkommere foreskrevn
e Aftægt udi hendes Livs Tid at nyde, så denne aftægt udi h
endes Livs Tid bestandig skal hæfte på denne Gård, jeg ud
i Strandby iboer.

Hvilken foreskrevne Kontrakt, som samtlige Mine Eddel Chris
tensdatter Børn og Børne Børn samt Deres Formyndere og Kura
torens Ved Deres underskrift på egne og Myndlingers vegne t
ilstår uimodsigelig nu og i fremtiden at være Fornøjet med.
Således ubrødelige og uigenkaldelig på alle sider skal hold
es og efterkommes, Det bliver ej alene af mig og bemelte mi
n Laugværge, men endog med Samtlige mine Børns og Børne Bør
ns samt Deres beskikkede Formynderes og Kuratorens underskr
ift Bekræftet og Stadfæstet samt formået Christen Jørgense
n og Peder Knudsen, Begge af Strandby, samme med mig til vi
tterlighed at underskrive
Og til ydermere Stadfæstelse og bekræftelse udbedes underda
nigst Hans Excellence, Høy Velbårne Hr. Geheime Råd og Stif
tsbefalingsmand von Gabell som Skifte Forvalter og Ober For
mynder herpå ville tegne Hans Ratifikation, og at denne Kon
trakt derefter udi Amtets Skifte Protokol til efterretnin
g udi fremtiden må blive indført.

Datum Strandby den 14. februar 1748.
Edel Christensdatter, Sal. Hans Spangsbergs. Morten Hanse
n Spangsberg. Efter begæring som Laugværge underskriver Chr
isten Sørensen.

Med foreskrevne Kontrakt: er vi underskrevne udi alle måde
r fornøjet og Vel tilfreds, som hermed under Vores Hænder p
å egne og Myndlingers vegne tilgås.

Niels Christensen Uglvig. Søren Christensen Uglvig. Christe
n Sørensen Boldesager. Niels Sørensen Boldesager. Som Kurat
or for Christen og Niels Søren Sønner underskriver Niels Ch
ristensen Uglvig. Som overværende og til Vitterlighed under
skriver
Peder Knudsen, Christen Jørgensen

På egne og min Sal. broders 2 Døtre vegne. Niels Hansen Gam
melby.På min Hustrue Mette Hansdatters vegne.
Søren Eschesen. På min Hustrue Else Hansdatters vegne. C. P
. Spangsberg;På min Hustrue Maren Hansdatters vegne.
Hans Sørensen. På min Hustrue Kierstine Hansdatters vegne
. H. J. S. Bass.

Foreskrevne Kontrast Bliver hermed på Hans Excellence, Hø
y Velbårne Hr. Geheime Råd og Stiftsbefallingsmand von Gabe
lls Vegne efter ordre Ratificeret under Høy bemeldte Hans E
xcellences Signette og er en Genpart deraf til Protocollati
on udi Amtets Skifte Protokol leveret, hvilket tilstås af u
nderskrevne. Som Fuldmægtig P. N. Ussing.

A t forbemelte kopis kontrakt: Er enslydende med Originale
n udi alle sine ord og Punkter, det bliver herved af mig fu
ldkommen Attesteret. Strandby den 24. Februar 1748. M. H. S
pangsberg;

Det blev altså sønnen Morten Spangsberg, der fik gården i S
trandby efter sin Far, og han har ligeledes været en velstå
ende mand, hvilket hans gravsten uden for Jerne Kirke viser
; den er dog ikke så prægtig som faderens. Morten Spangsber
g giftede sig i året 1748 med Kirstine Poulsdatter, pasto
r Carstensens sidste husholderske, men hun døde efter 7 år
s ægteskab, og så giftede han sig anden gang med Ida Sofi
e Rodriquez, der overlevede ham. Hans gravsten giver ham e
t smukt eftermæle. Men hans endeligt var sørgeligt: "På han
s Rejse mellem Hjerting og Strandby Natten mellem død 3. o
g 4. februar 1772 blev han af Is og Vand henreven fra de le
vendes Land, og da havde han levet 3 Måneder over 56 År, fo
rtæller hans gravsten.

Samme Morten Spangsberg fik den 11. august 1740 bevilling p
å kroen i Strandby.

Emne:

Din email (for svar):

Tekst:

Vedhæftning:

Send