Sønnen Jørn Lambert Madsen fortæller; "Min far Niels Otto M
adsen voksede op sammen med sine 9 søskende i et hjem i Gri
mstrup ved Varde, der var præget af, at det var moderen, de
r påtog sig det væsentlige ansvar. Han kom ud at tjene so
m niårig, og som følge heraf var hans opvækst og skolegan
g præget af mange ændringer.
Som ganske ung besluttede han - præget af sin egen barndo
m - at han ville klare sig godt og have en god familie. Ha
n besluttede tidligt at tage afstand fra tobak, spiritus o
g kortspil. Fra han var 18 år til han som 29-årig giftede s
ig sparede han op, så han fik råd til at købe ejendommen p
å Søndermarken ved Varde. Den gav siden grundlaget for han
s og familiens fremtid.
Som ung mand påtog han sig et stadig større ansvar på gård
e i Jylland. På et vist tidspunkt undte han sig dog et vint
erophold på Ryslinge Højskole. Her mødte han tidens tanker
, og han fik i høj grad bedret på sin dårlige skolegang. De
t var også via højskolen han mødte Helga, og de kom siden t
il at tjene på samme gård, Vilhelmsdal på Sjælland.
I 1928 var han kommet så langt, at han kunne vælge sig et l
andbrug. Valget faldt på ejendommen på Søndermarken. Den l
å der hvor hovedvejen fra Varde deler sig mod Esbjerg og Ri
be. Der var navnlig to grunde til dette valg. Som noget væs
entligt var der det, at der på ejendommen var indlagt elekt
risk lys. En anden og mindst ligeså væsentlig ting. På si
n hjemegn kunne han skaffe sig kautionister og så ville Gri
mstrup Sparekasse, der kendte far og hans baggrund støtte h
am.
Far var en utraditionel landmand. I modsætning til de flest
e beboere på Søndermarken, havde han set mange forskellig
e driftsmetoder lige så mange steder i landet. Han fandt ti
dligt ud af, at hønsehold, som mange landmænd foragtede o
g overlod til deres koner, kunne give et godt udbytte. Ha
n indrettede et stort hønsehus og begyndte at producere æg
. I nogle år solgte han daggamle kyllinger, som blev udruge
t på ejendommen. Som den første på Søndermarken fik han i 1
939 en malkemaskine, efter krigen købte han jord, udvided
e og moderniserede udbygninger og stuehus. Han skiftede kvæ
gbesætningen ud til en mere ydedygtige race 2 gange, og he
n ad vejen moderniserede han maskinerne og markarbejdet.
De første år var barske. Kort efter overtagelsen kom den øk
onomiske krise over Danmark, senere kom krigsårene med afsa
vn og vanskeligheder. Besættelsen af Danmark blev i hjemme
t betragtet som en overtagelse af selvstændighed og frihed
. Alligevel engagerede far sig ikke aktivt politisk. Han be
tragtede opgaven som familieforsørger som hovedmålet med si
t virke, og med årene voksede børneflokken til 7, 5 piger o
g to drenge..
Medens mange dengang ikke tænkte ret meget på pigers uddann
else, havde et langt liv lært både Niels og Helga, at en ud
dannelse giver kvinder de største muligheder for et værdig
t liv. Det lykkedes da også at give alle 5 døtre en god udd
annelse. De to sønner arbejdede først ved landbruget, men f
ik siden en anden uddannelse.
Ejendommen blev i 1976 solgt til Varde Kommune og jorden bl
ev udlagt til industri. Niels boede herefter på Lupinvænge
t i Varde. Her passede han haven og hjalp Helga, der i sin
e sidste år måtte anvende kørestol på grund af leddegigt
. I 1984 blev han enkemand og flyttede til Signesminde i Va
rde.
I sine sidste år havde Niels svært ved at godtage, at den d
el af hans lange liv, hvor andre havde været afhængig af ha
ns hjælp, var forbi.
"
Ældste datter, Gerda Skovmand Madsen fortæller "
Erindringer om min far, Niels Otto Madsen.
Min erindring om min far knytter sig især til besættelsesti
den. Jeg fyldte 10 år i 1940, og jeg husker den uro der va
r i årene forud for, hvad der ville/kunne ske. Jeg husker
, at mine forældre drøftede Hitlers fremmarch, og at min mo
r på en lidt piget måde ofte sagde: "Han er en grim mand"
. Jeg kendte hans portræt og så ofte på "den grimme mand"
, når der var billede af ham i "Vestkysten", vores daglig
e avis. Efter krigens udbrud var jeg glad for, at jeg var e
t barn, for hvad skulle jeg gøre, hvis jeg ikke havde min f
ar. Det er min fars holdninger, jeg husker.
Vi havde en nabo, der var medlem af DNSAP (Nazistpartiet)
, og han begyndte at besøge os hver søndag formiddag. Han f
ik kaffe ved køkkenbordet og sad og snakkede med far om DNS
AP. Han forsøgte at få far til at tegne medlemskab. Jeg hus
ker det som en ynkelig situation for naboen, der sad der o
g plæderede for, at få far til at tegne medlemskab. Jeg ka
n huske, at mine forældre efter et besøg, måske det sidste
, drøftede, hvad der kunne ske ved at skrive under på det d
er linierede papir, han sad med. Men min far meldte sig ald
rig ind.
Senere, da besættelsen trak i langdrag, blev der mulighed f
or at få arbejde hos tyskerne. Jeg tror, der kørte lastbile
r til Oksbøl med mænd, der ville arbejde for dem. Det gav e
n ugeløn og vel sagtens også selskab og afveksling, fra de
t ensomme arbejde som selvstændig landmand. De mest arbejds
føre landmænd, tog mod tilbuddet. Min far var bestemt ogs
å arbejdsfør, men han var først og fremmest landmand, var g
od til at holde sig selv i gang og savnede ikke selskab i d
et daglige udover det, han havde med sin familie og med nab
oer ved samtaler i vejskellet. For ham var det vigtigste a
t passe sine dyr og sine marker.
I disse år havde vi får, som vi ikke slagtede, men vi klipp
ede dem og leverede ulden til en kvinde, der kunne karte o
g spinde, og når ulden kom hjem i store garnnøgler, kendt
e vi også en kvinde, der på maskine strikkede strømper, so
m vi alle blev forsynede med. De var slidstærke, men det ku
nne ikke undgås, der kom huller, og der var mange reparatio
ner, da der ikke var mulighed for køb af nyt. Så når mine s
øskende var kommet i seng, sad far og mor ved køkkenbordet
, far for enden af køkkenbordet stoppende strømper. Mor hav
de symaskinen i gang og reparerede det, der skulle reparere
s på maskine eller med synåle. Far havde fra han var barn l
ært at skøtte sit eget tøj, og jeg kan endnu se de fine sto
pninger, han lavede på sine strømper. De snakkede altid sam
men, når de sad der og syslede.
Jeg tror nok, min far overtog en temmelig gammel gul nordba
gge, da han fik gården. Klaus hed hesten, og vi var alle gl
ade for den. Den var ret livlig, men stabil. Da han blev fo
r gammel, trådte den anden hest til som førerhest og nok é
n kom til. De var ret vilde. Ved en fest for min far, forta
lte en af talerne, at når far kørte op gennem Storegade i V
arde til FDB for at hente foderstoffer i fjedervognen, spra
ng kvinderne på gaden ind i butikkerne af angst for det vil
de ridt. Vi var vant til, at min far havde ret livlige hest
e, og inderst inde var jeg da ret stolt af det.
Min far havde som ung drømt om at rejse til Amerika, som an
dre unge gjorde. Når han faldt lidt hen i drømmene ved midd
agsbordet, kunne han godt begynde at snakke om, hvordan de
t mon ville være gået ham. Min Mor bremsede ham med et: Nie
ls, børnene er her.
Vi havde jo ikke bil, ej heller telefon. Vi blev i alt 7 bø
rn. Far skulle cykle ind efter jordemoderen, når mor skull
e føde. Den situation, jeg husker bedst, var min yngste søs
ters fødsel i 1943, hvor vi havde undtagelsestilstand efte
r at politiet var blevet sat fra bestillingen den 29. augus
t. Far måtte i en periode op til fødslen hver dag cykle o
p til Hotel Damkjær ved Nørrevold for at få et bevis hos ty
skerne, så han kunne komme igennem afspærringen ved viadukt
en, hvis fødslen indtraf om natten. Min søster blev født de
n 9. september efter at undtagelsestilstanden stoppede.
Min far var familiemenneske, han var stolt af sin smukke ko
ne, og han sørgede for, at hun ikke blev sat til det ubehag
eligste arbejde i stald og mark, kun i de virkelig travle p
erioder hjalp hun til ude. Han sørgede også godt for os bør
n. Om morgenen sørgede han for, at vores cykler var i orden
, så vi kunne komme rettidig i skole. Han kendte også vejre
t, så han fortalte os altid, hvordan vejret ville blive, s
å vi havde sikret os med regntøj, hvis det så ud til regn
, eller trøjer, hvis det var koldt en sommermorgen.
Jeg husker, at han, da krigen sluttede, sagde til min mor
: Vi må da håbe, der ikke kommer en krig igen i vores børn
s levetid."
Øvrige noter vedr. Niels Otto Madsens barndom; Forholdet ti
l faderen Lambert Madsen var dårligt - så dårligt at da ha
n som ca. 90 årig flyttede på plejehjem ønskede han ikke a
t få billeder af sine forældre hængt op, kun billeder af si
n hustru og svigerforældre.
Men Niels Otto Madsen tjente for Peder Astrup brændte denne
s gård og Niels Ottos familiebilleder skulle efter sigend
e være gået til ved den lejlighed. Niels Ottos tjente i øvr
igt også på en gård vedVester Skerninge samt var elev på Ry
slinge Højskole. Han var glad for Fyn, og ville gerne hav
e haft en gård der, men kunne ikke få kautionister ved en f
ynsk bank. Derfor måtte han købe en gård ved hans familie
s hjemegn.
Ud over driften af gården var Niels Otto også utraditione
l i forhold til familien og tiden; De fik tidligt lagt van
d ind og fik vandklosét - han ville ikke have at hans kon
e og børn skulle pumpe vand op ude i gården og han have a
t alle hans børn skulle have en realeksamen - specielt pige
rne. Årsagen var, at pigerne på landet arbejdede langt hård
ere end drengene - om morgenen skulle pigerne op før karlen
e for at lave morgenmad. Efter hvert måltid skulle pigern
e rydde op og så ud og hjælpe i stalene / markene. Og efte
r sidste måltid havde karlene fri, men pigerne skulle jo s
å igen rydde af, vaske op mv samt gøre rent og ordne tø
j - ergo deres arbejdsdag var adskillige timer længere.
Som han sagde; "Jeg kan ikke give mine syv børn en gård hve
r - men jeg kan give dem en uddannelse". Dog synes han at g
ymnasiet var for meget at stile efter - dette fik kun den y
ngste, Bente, lov til.
FT 1901. #41, Grimstrup, Grimstrup Sogn, Varde Herred, Rib
e Amt
Lambert Madsen, 12/10-1860, Gift, folkekirkemedlem, Født Je
rne Ribe Amt, Tilflyttet 1892, Husfader, Husmand, Gift 1891
, 7 levende 2 døde børn.
Dortea Madsen, 19/8-1865, Gift, folkekirkemedlem, Født Bryn
dom Ribe Amt, husmoder
Jakkob K Madsen, 2/3-1892, Ugift, folkekirkemedlem, Født Gr
imstrup Ribe Amt, barn
Karen Madsen, 24/2-1893, Ugift, folkekirkemedlem, Født Grim
strup Ribe Amt, barn
Dortea Madsen, 22/2-1893, Ugift, folkekirkemedlem, Født Gri
mstrup Ribe Amt, barn
Nielsine K madsen, 22/1-1894, Ugift, folkekirkemedlem, Fød
t Grimstrup Ribe Amt, barn
Jensine J Madsen, 30/12-1895, Ugift, folkekirkemedlem, Fød
t Grimstrup Ribe Amt, barn
Maria Madsen, 4/5-1897, Ugift, folkekirkemedlem, Født Grims
trup Ribe Amt, barn
Niels O Madsen, 1/4 1899, Ugift, folkekirkemedlem, Født Gri
mstrup Ribe Amt, barn
FT 1906 24, Grimstrup Mark, Grimstrup, Skast, Ribe,
Lambert Madsen, Gift, Husfader, 12/10-1860, Husejer
Dorthea Madsen, Gift, Husmoder, 19/8-1865
Jakob Kristian Madsen, Ugift, Barn, 2/3-1892
Dorthea Madsen, kvinde, ugift, barn 22/1-1894
Nielsine Kathrine Madsen, ugift, barn, 20/1-1894
Marie Madsen, ugift, barn, 4/5-1897
Niels Madsen, ugift, barn, 1/4-1899
Mads Jensen Madsen, ugift, barn 22/5-1901
Sørine Madsen, kvinde, ugift, barn, 19/9-1904
