Kilde: Bogen Familien Spangsberg af 14 Juli 1835 af Ole Wul
ff og En Sydvestjysk Slægt gennem mere end 300 Aar.
Starten på Spangsbergnavnet, starter med Gregers Clemendse
n som må siges at være stamfader til Spangsberg slægten.
Gregers var fæster under herregaarden Krogsgaard i Tjærebor
g Sogn. Omkring 1640 blev han foged eller fuldmægtig for go
dset. Det var mens den hårde holstenske herremand Jørgen Ra
tlow havde gården. Han var ikke afholdt af sine undergivne.
I 1640 var Jørgen Ratlow i strid med en af sine fæstere. E
n af dem påstod, " at siden Gregers Clemend blev foged på K
rogsgaard, da kunne der hverken være fogede eller tjenere t
ilhobe ". Han har måske været mere nidkær i tjemesten, en
d bønderne brød sig om.
Under en retssag, der fandt sted på samme tid, mod en fæste
r i Skads ved navn Jens Steffensen, blev Gregers Clemendse
n overfaldet af Lene Jenskone, der slog ham i hoved og på h
ånden med en kæp. I munden på hinanden råbte Jens Steffense
n og hans kone til fuldmægtigen: " Du har altid lagt os fo
r had og været aarsag til denne trætte ". Og Lene Jenskon
e føjede til for egen regning: " Jeg skal love dig, at du s
kal få en djævels færd, din skælm ", en meget farlig bemærk
ning i en tid, hvor man mente, at enhver kvind var en lante
nt heks.
Jens Steffensen var flyttet fra sin fæstegaard i Skads ti
l Rovst i Grimstrup Sogn, og han havde taget med sig en de
l nagelfastte ting, som godsejeren mente hørte gaarden til.
Gregers Clemendsen var blandt de 24 dannemænd i det stokken
ævn, der i 1637 udtalte sig om Marin Tomisdatter ( Maren Sp
lids) vandel.
Hun var født i Grimstrup " af erlige, gudfrychtige oc fromm
e forældre oc hafde altid fra sin barndom, oc al den stun
d hun hafuer werit udi herett, sogn, by oc omgenggelse ho
s denom, hafde hun shicket oc forholdt sig erligen, christe
ligen oc vel, saa ingen kunde andet end gifue hinde et god
t windesbiurd "
Det hjalp som bekendt ikke, idet Christian den 4. efter 5 å
rs rettergang krævede hende henrettet, hvorefter hun i 164
1 blev brændt mellem galgebakkerne uden for Ribe på et bå
l med 22 læs brænde.
Den 4. April 1637 fremlagde Chr. Saderup i Varde et tingsvi
dende angående 7 skp. korn, som Gregers Clemendsen skulle h
ave lovet Chr. Saderups far. Gregers Clemendsen påstod, a
t vidnet var falsk. Herredsfogeden gav Jens Hansen I Maad
e og Peder Christensen i Strandby skriftet ( efter de var a
f de 8 mænd og kunne læse og skrive). De syntes, at et ciff
er var forandret. og fogedens Segl på skrivelsen var ikke r
igtig, og skriverens Segl var ikke " undertrykt". Mens Pede
r Christensen sad og læste i skriftet, tog Chr. Saderup de
t ud af hans haand " uden forlov og holdt den hos sig og vi
lle den ikke fremlægge ". Fogeden forbød ham på kgl. majest
æts vegne " at gange fra tinget, førend han lagde den fra s
ig, fordi den var erklæret for falsk ". Sagen omtaltes ikk
e siden, så parterne er nok indgået forlig.
I 1642 solgte Jørgen Ratlow Krogsgaard til Wentzel Rothkirc
h, Christian den 4.s rednings mand i slaget ved Lutter am B
arenberg
1626. Han opførte en ny kostbar hovedgaard med 4 fløj
e i 2 etager, omgivet af volde og grave.
Efter Riberhus lens regnskab 1654-1655 får Gregers Clemends
en sammen med flere andre en bøde, fordi de ikke pågreb "To
mmes Terp udi Varde , der han dræbte Peder Nielsen i Foruml
und". Hver skulle betale 18 daler curant.
Det var en urolig tid, Gregers Clemendsen levede i - 4 krig
e oplevede han: Kalmarkrigen 1611 - 13, Kejserkrigen 162
5 - 29, Torstensonkrigen 1643 - 45, og endelig Karl Gustavk
rigene 1657 - 60. Under de 3 sidste var Jylland besat, me
d alt hvad dette indebar af vold. plyndring, afbrænding o
g pest. Alligevel ser det ud til, at han klare sig nogenlun
de helskindet gennem de svære tider, for han efterlod sig d
et rigeste dødsbo i hele herredet under svenske krigene.
Der blev holdt skifte efter ham den 6 marts 1660, men på gr
und af de urolige tider blev skiftet først tinglæst et år s
enere.
Formuen var på 2269 sletdaler plus uvisse gældsbreve på 44
0 sldl. - Gælden var på 526 aldl., så netto formuen blev 21
83 sldl. - Dertil kommer, at 2 sønner i medgift havde fåe
t 539 og 511 sldl., så der var tale om en betydelig formu
e efter den tids målestok.
Gregers Clemendsen er nævnt talrige gange i Skads herreds t
ing bøger i forbindelse med retssager. Han er stamfader ti
l den udbredte Spangsbergslægt, der havde en fremtrædende s
tilling i Jerne Sogn i 1700-tallet.
Kilde:bogen " Fra Ribe Amt bind 18".
Det rigeste dødsbo i Puglund var Gregers Clemmensens i Andr
up, hvor skiftet holdtes 6 marts 1660, men først blev tingl
æst næsten et aar senere. Her var formuen 2269 sdl. plus uv
isse gældsbreve på 440 sdl. Gælden var 526 sdl., så netto f
ormuen blev 2.183 sdl.