er rimeligvis født i Andrup som søn af den Clemend i Andrup
, der omkring 1608 nævnes som gårdmand i et regnskab over V
arde syssels kirkestol. Gregers Clemendsen døde i Andru
p i tiden omkring 1660.
Han var gift med Marin Cbristensdatter, hvis navn nævnes 16
36 i forbindelse med en arvesag, idet Gregers Clemendsen p
å sin hustru Marin Christensdatters vegne gav Mette Molti
s afkald for arv efter salig Molte Hansen af Gesing.
Gregers Clemendsen var fæster under herregården Krogsgår
d i Tjæreborg sogn. Omkring 1640 blev han foged eller fuldm
ægtig for godset. Det var mens den hårde holstenske herrema
nd Jørgen Ratlow havde gården. Han var ikke afholdt af sin
e undergivne. 1640 var Jørgen Ratlow i strid med en del a
f sine fæstere. En af dem påstod , nat siden Gregers Clemen
dsen blev foged til Krogsgård, da kunne der hverken være fo
geder eller tjenere tilhobe". Han har måske været mere nidk
ær i tjenesten, end bønderne brød sig om. Under en længer
e retssag, der fandt sted på samme tid, mod en fæster i Ska
ds ved navn Jens Steffensen, blev Gregers Clemendsen overfa
ldet af Lene Jenskone, der slog ham i hovedet og på hånde
n med en kæp. I munden på hinanden råbte Jens Steffensen o
g hans kone til fuldmægtigen: "Du har altid lagt os for ha
d og været årsag til denne trætte". Og Lene Jenskone føjed
e til for egen regning:
"Jeg skal love dig , at du skal få en djævels færd, din skæ
lm", en meget farlig bemærkning i en tid, hvor man mente, a
t enhver kvinde var en latent heks.
Jens Steffensen var flyttet fra sin fæstegård i Skads til R
ovst i Grimstrup sogn , og han havde taget med sig en del n
agelfastte ting, som godsejeren mente hørte gården til. Gre
gers Clemendsen var blandt de 24 dannemænd i det stokkenævn
, der 1637 udtalte sig om Marin Tamisdatters (Maren Splids
) vandel. Hun var født i Grimstrup "af erlige, gudfrygtig
e oe fromme forældre ae hafde altid fra sin barndom, ae a
l den stund hun hafuer werit udi herett, sogn, by oc omgeng
else hos denom, hafde hun schicket oe forholdet sig erligen
, christeligen oe vel, saa ingen kunde andet end gifue hind
er et godt windesbiurd ".
Det hjalp som bekendt ikke, idet Christian d. 4. efte
r 5 å r s rettergang krævede hende henrettet, hvorefter hu
n 1641 blev brændt mellem galgebakkerne uden for Ribe på e
t bå l af 22 læs brænde. Den 4. april 1637 fremlagde Chr. S
aderup i Varde et tings vidne angående 7 skp. korn, som Gre
gers Clemendsen skulle have lovet Chr. Saderups far. Grege
r s Clemendsen påstod, at vidnet var falsk. Herredsfogden g
av Jens Hansen i Måde og Peder Christensen i Strandby skrif
tet (efter de var af de 8 mænd og kunne læse og skrive). D
e syntes, at et ciffer var forandret, og fogdens Segl på sk
rivelsen var ikke rigtig, og skriverens Segl var ikke "unde
rtrykt". Mens Peder Christensen sad og læste i skriftet, to
g Chr. Saderup det ud af hans hånd "uden forlov og holdt de
n hos sig og ville den ikke fremlægge".
Fogden forbød ham på kgl. majestæts vegne "at gange af ting
et, førend han lagde "den fra Sig, fordi den var erklæret f
or falsk". Sagen omtales ikke siden, så parterne er nok ind
gået forlig. 1642 solgte Jørgen Ratlow Krogsgård til Wentze
l Rothkirch, Christian den 4.å redningsmand i slaget ved Lu
tter am Barenberg 1626. Han opførte en ny og kostbar hovedg
ård med 4 fløje i 2 etager, omgivet af volde og grave.
Efter Riberhus lensregnskab 1654- 55 får Gregers Clemendse
n sammen med flere andre en bøde, fordi de ikke pågreb "Tom
mes Terp udi Varde, der han dræbte Peder Nielsen i Forumlun
d". Hver skulle betale 18 daler curant. Det var en urolig t
id, Gregers Clemendsen levede i. Fire krige oplevede ha
n : Kalmarkr igen 1611- 13, Kejserkrigen 1625- 29, Torstens
sonkrigen 1643- 45 og endelig Karl Gustavkrigene 1657-60, o
g under de 3 sidste var Jylland besat med alt, hvad det ind
ebar af vold, plyndring, afbrænding og pest. Alligevel se
r det ud til, at han har klaret sig nogenlunde helskindet g
ennem de svære tider, for ban efterlader sig det rigeste dø
dsbo i hele herredet under svenskekrigene. Der blev holdt s
kifte efter ham den 6. marts 1660, men på grund af de uroli
ge tider blev skiftet først tinglæst et år senere. Formue
n var på 2269 sletdaler plus uvisse gældsbreve på 440 sldl
. Gælden var 526 sIdl., så netto formuen blev 218 3 sldl. D
ertil kommer, at 2 sønner i medgift havde født ået 539 og 5
11 sIdl., så der er tale om en betydelig formue efter den t
ids målestok.
Gregers Clemendsen er nævnt talrige gange i Skade herreds t
ingbøger i forbindelse med retssager. Han er stamfader ti
l den udbredte Spangsbergslægt, der havde en fremtrædende s
tilling i Jerne sogn i 1700-tallet.
Der var i ægteskabet 5 børn, 4 sønner og 1 datter.
1) Christen Gregersen, d. 1691 i Spangsbjerg, g.l. g. m. Me
tte Madsdatter, g. 2. g. m. Else Hansdatter.
2) Clemend Gregersen, Tjæreborg , g. m. Maren Hansdatter.
3) Jens Gregersen, Allerup, d. ca. 1660. Hans søskende opsi
ger arv og gæld efter ham.
4) Peder Gregersen, Andrup.
5) Gertrud Gregersdatter, g. m. Laurids Therkelsen, Andrup
, d. før 1688.