Morten Christensen Spangsberg
Født i Strandby Kro 14/7 1835. Død 14/8 1891 i Esbjerg.
Hjemmedøbt 20/7 af Kirkesanger Fogtmann på grund af indtruf
fen slagtilfælde, bevidnet af Morten Hansen Spangsberg og G
regers Nielsen som tilstedeværende. Fadderne var: Ane Sophi
e Spangsberg fra Nourup. Anne Sophie Sørensdatter fra Maade
. Morten Hansen Spangsberg i Strandby. Hans Mortensen Spang
sberg i Jerne. Peder Christensen i Nourup.
Tilbragte hele sin barndom i hjemmet. Blev konfirmeret 1
. Søndag efter Paaske 1850. Præstens Dom angående kundska
b og opførsel var mg og mg. Når undtages i tiden 1/4 1851 t
il 1/11 1851 tilbragte han sin ungdom hjemme i Strandby
. I førstnævnte tid lærte han landbrug i Hjerting hos den a
nerkendte landmand, Chr. Jens Hansen. Hans fader. Chr. M. S
pangsberg. fulgte sønnen til Hjerting: Samme dag fik Morte
n anvist. hvor han skulde begynde at pløje næste dag. Næst
e dag kl. 7 spændte han for - han skulde pløje med et forsp
and bestående af en hest og en stud. Ploven var dagen i for
vejen af hans husbond bleven lagt op i vognen. Allerede p
å vej til marken blev studen bange for en pige med et rød
t hovedklæde. Ankommen til marken opdagede Morten, at han
s husbond havde skilt Ploven ad i stumper og stykker, men d
ette forhindrede dog ikke Morten i at få fuldført pløjninge
n. Husbonden skrev følgende i Mortens skudsmålsbog: "Morte
n Christensen Spangsberg" har opholdt sig hos mig fra 1. ap
ril 1851 til 1. november samme år for at gøre sig bekendt m
ed fremgangsmåden i mit Avlsbrug, og har han i den tid vis
t sig som et eksemplarisk ungt menneske hvilket herved me
d fornøjelse bevidnes.. Hjerting, 1/11 1851. Chr. Jens Hans
en. I anledning af Mortens rejse til Hjerting havde Pasto
r Koch. ved indføringen i kirkebogen givet følgende påtegni
ng i skudsmålsbogen
Morten Christensen Spangsberg, som siden sin konfirmation h
ar været hjemme hos sine forældre, deltog sidst i den helli
ge nadver i Jerne Kirke 19. Søndag efter Trinitatis 1850. M
ed de bedste ønsker for hans fremtids vel. og anbefalende h
am til Guds milde forsyn og styrelse på hans vandring u
d i verden,. da han nu forlader sit elskede forældres hje
m og tager kondition i Hjerting. føres han her til afgang
. Jerne præstegård død 4.. April 1851. G. Koch.
Sammen med Broderen Hans tilbragte han sin Ungdom i barndom
shjemmet, hvor de to brødre bistod deres fader med drifte
n af landbruget og kørslen for de rejsende fra og til Færge
gården. samt til de nærmeste købstæder.
Den 21/2-1863 overtog Morten Christensen Spangsberg Strandb
y kro efter sin far, som samme dag gik på aftægt hos sønne
n I 1863 den 14/10 blev Morten Christensen Spangsberg. gif
t med Cecilie Lauridsen. f 28/2 1843 i Endrup Posthus Kro s
om datter af kroejer og Gdr. Laust Hansen og Mette Christen
sen, der begge var født i Allerup, Sneum sogn. Laust Hansen
s forældre var Gdr. i Allerup. Hans Josephsen og Ane Mari
e Laustdatter, og Mette Christensens forældre var Gdr. i Al
lerup, Christen Nielsen (Gørding) og Sidsel Jensdatter. Cec
ilie LauridsenTræk af Strandby Kros Historie«, var på færd
e alle vegne.
Krigen i 1864, og de sidste År i Strandby under Esbjerg hav
ns bygning har sikkert stillet store krav til en krokone. o
g ikke mindre blev kravene efter at hun i 1875 med sin man
d flyttede til Spangsberg hotel i Esbjerg. Her blev nok a
t tage vare på for en husmoder, Ikke alene voksede børneflo
kken, så der i 1884 var 10 levende børn; men driften af hot
ellet i forbindelse med driften at landbruget fra Strandb
y Kro. Kørslen for Postvæsener mellem Fanøfærgen og Posthus
et. og kørslen med gods for D. F. D. F. medførte et stor
t folkehold.
Overfor dette folkehold forstod husmoderen imidlertid ikk
e alene sætte sig i respekt; men mange af tjenestefolkene
s tid på Hotellet blev af flere års varighed, og ikke få æg
teskaber er blevet indgået mellem piger og karle fra Hotell
et. Med stor interesse fulgte hun sin mands arbejde for der
es unge by og delte med ham troen på dens fremtid, og han
s spådom. at Esbjerg nok skulde få 20.000 indbyggere, fik h
un se gå i opfyldelse; ligesom hun ved hans død fik mange b
eviser for, hvor skattet en borger hendes mand havde været
. Da Morten Christensen Spangsberg på dødslejet havde beste
mt, at Spangsberg Hotel skulde sælges, blev det solgt for 1
05.000 kr., og nogle år herefter kunde hun, efter salg af e
n del af den jord, der ikke var medtaget ved salget af hote
llet, bygge sig en ejendom i Stormgade 3, hvor hun i en lan
g årrække, og bistået af sin datter Mette, i Ferien og ve
d højtider samlede sine børn og børnebørn samt øvrigt famil
ie.
Den 1. juli 1866 fik M. C. Spangsberg retten til at drive p
ostekspedition på Strandby Kro.
Aftalen gav mulighed for en vis indtjening til kroen, og de
t gav en lille ekstra forretning med de indkrævede penge fr
a brevposten og skattebetalingerne. Det meste af posten sku
lle til Fanø, hvor de selv havde et landpostbud. Med posthu
sfunktionen blev kroen centrum for meget af handlen i områd
et. Den blev også samlingssted for mange forskellige arrang
ementer og møder. En overgang holdt Jerne Sogneråd sine mød
er i restauranten, og herigennem fik M. C. Spangsberg nogl
e gode forbindelser til det politiske liv. Han brugte mer
e og mere tid på sine spekulationer, og det kulminerede, d
a forslaget om Esbjerg Havn blev vedtaget i 1868. Han så mu
lighederne for store udvidelser af sine forretninger, og p
å den baggrund solgte han kroen i 1875.
20-01-1875 Lægger Fanø færgen til ved Strandby kro for sids
te gang, hvorefter den søgte ind i forhavnen uden for dokke
n. Samme år byggede han Hotel Spangsberg i Stormgade og åbn
ede dermed en ny succes forretning, som kom til at spille e
n stor rolle i hans liv.
Hotellet havde kun tolv værelser fra begyndelsen foruden e
n festsal og en mindre restaurant. Mange mennesker, som va
r beskæftiget ved havnen, boede på hotellet, og udenlandsk
e sømænd holdt også til på hotellet under deres ophold. Me
d sit store hotel fik
han en central placering i Esbjerg spæde begyndelse, og ha
n spredte også sine aktiviteter til andre områder bl.a. opr
ettede han en stor fiskeeksport. Det gjorde han med investe
ringer i store fiskekuttere og med tilbygningen af flere fo
rskellige fiskefabrikker. Hans plads i sognerådet gav ham i
ndflydelse på mange forskellige ting, en af de mere betydni
ngsfulde var flytningen af herredskontoret blev flyttet ti
l Esbjerg fra Varde Han var også med til at sørge for, at E
sbjerg fik sin egen kirkegård.. Alle disse ting gjorde ha
m til en af Esbjergs mange aktive iværksættere. Hans kone C
ecilie Spangsberg nåede at se flere af hans projekter bliv
e til virkelighed end han selv: Morten Christensen Spangsbe
rg døde nemlig kun 55 år gammel i 1891 på grund af sygdom.
I 1875 mistede Strandby kro sin ret til at drive færgeri me
llem Jylland og Fanø. Retten tilfaldt en skipperfamilie fr
a Fanø. Postekspeditionen var allerede blevet fjernet i 187
4 til fordel for større lokaler i Esbjergs nyåbnede banegår
d af træ. Både Strandby Kro og Nygaard blev solgt til kommi
ssionær Jørgen Pedersen i 1889.
Da stuehuset til Strandby kro blev solgt til nedrivning i 1
896, fandtes nogle sten, hvori var indbrændt S.M.S.H.S.B.18
04 I kørestalden fandtes flere sten med årstallet 1812
Sine sidste år henlevede hun i Englandsgade, og den 25/2 19
23 - 3 Dage før sin 80 års fødselsdag - døde hun på hospita
let.
Ved Morten Christensen Spangsberg død skrev egnens blade so
m nedenfor gengivet, og i Esbjergs historie II, pag. 120, e
r hans arbejde for Esbjerg bleven mindet.
Morten Christensen Spangsberg
14. Juli 1835 - 14. August 1891
I middags imellem kl. 12 og 1 afgik hotelejer Morten Christ
ensen Spangsberg ved døden, efter længere tids sygeleje.
Med Morten Spangsberg mistede Esbjerg en af de få, der ha
r fulgt den unge bys rivende fremvækst, ikke blot en mand
, der havde set på byens udvikling, men en mand, der som f
å har arbejdet for alt, hvad der kunde være til byens gavn
. Morten Spangsberg overtog efter sin fader den gamle Stran
dby kro, fra hvilken han besørgede Færgevæsenet til Fane o
g tillige var post ekspeditør. Så blev Esbjerg Havn anlagt
, og med det rette syn for, hvilken betydning havnen og bye
n vilde
få, flyttede Spangsberg i 1875 Kroen til Esbjerg.
Spangsbergs Hotel blev nu samlingspunktet for byens indvåne
re, og det i den grad, at vel næppe en eneste sag, som skul
de tjene til byens og borgernes bedste, førtes frem, før de
n var bleven udførligt debatteret der. Hotelejer Spangsber
g var altid i første række, når det gjaldt Esbjergs vel
; i mange sager var han den ledende ånd, og særlig i en sag
, som i år har fundet sin afslutning, nemlig Skads Herred
s kontor flytning til Esbjerg. har den afdøde været medvirk
ende af al sin evne, og har ved sit ihærdige Arbejde erhver
vet sig krav på enhver Esbjergensers taknemlighed.
Men ikke blot denne ene sag viede den afdøde sine kræfter
; der er vel næppe nogen ting, der skulde tjene til det alm
ene vel i Esbjerg, uden at hans navn var knyttet dertil. Ha
ns Arbejde for at skaffe Esbjerg eget apotek samt hans medv
irken i komiteen for Esbjerg kirke og i bestyrelsen for Esb
jerg realskole vil være de fleste i frisk minde,
Morten Spangsberg var en mand med stor ihærdighed. Han ga
v sjældent eller aldrig tabt, når han havde begyndt på en
. sag. At en sådan mand var selvskreven til at være medle
m af vort kommunale råd er derfor naturligt, og for nogle å
r siden valgte også den almindelige vælgerklasse ham til so
gnerådsmedlem. Desuden var han medlem af sundhedskommission
en..
Den afdøde var en hæderlig. brav og godhjertet mand. Inge
n trængende behøvede forgæves at henvende sig til ham. Me
d råd og dåd var han altid til rede.
I Morten Spangsberg har Esbjerg mistet en af sine bedste bo
rgere, og sorgen ved efterretningen om hans død vil være al
mindelig i byen.(Esbjerg avis)
Esbjerg, den 15. august.
DØDSFALD Efter længere tids sygeleje afgik hotelejer M. Spa
ngsberg i går ved døden. en begivenhed, der, foruden at de
n tungt har ramt hans store familie, også strækker sig ti
l hans mange venner såvel som uden for Esbjerg. Esbjerg b
y har ved Spangsbergs bortgang mistet en af sine bedste stø
tter, thi kun de færreste har taget så stor del i arbejde
t for Esbjergs Opkomst som han, Fra han i 1875 flyttede fr
a den gamle færgegård i Strandby og byggede Hotellet i mind
re udgave, har han stadig arbejdet sin forretning opad, sål
edes at hotellet efter sidste ombygning fremtræder meget be
tydelig udvidet han havde øje for tidens krav og fulgte med
. Ved siden af sin virksomhed som hotelejer drev han et eft
er egnens forhold ikke ubetydeligt landbrug, en stor vognma
ndsforretning og indtil for få år siden fiskeeksport. Forud
en at være den ledende i alle grene af sin store forretning
. tog han del i alle de forskellige arbejder, der gik ud p
å at skaffe nye indtægts kilder til Esbjerg. Med stor inter
esse fulgte han havnens og fiskeriets samt skibsfartens udv
ikling ved samtale med skibsførere og andre sagkyndige fors
tod han at tilegne sig de bedste af deres anskuelser, såled
es at hans mening om havnen og dens forhold blev hørt med i
nteresse. Hans store indsigt i alle de kommunale sager va
r vistnok grunden til, at han for 3 år siden valgtes in
d i Sognerådet. og han viste også her, at han både sad ind
e med evner og vilje til at behandle sagerne tilbyens bedst
e. Han var et dygtigt og flittigt medlem af Sogne. rådet o
g ofrede meget af sin tid og sine kræfter herpå; særlig i d
e udvalg. hvoraf han var medlem, såsom vejudvalget og Sundh
edskommissionen, viste han utrættelig virkelyst. Hvor han k
unde få lejlighed. udfoldede han stor energi for at bring
e noget virkeligt frem til gavn for Esbjerg; her skal blo
t nævnes i første række: Arbejdet for flytningen af Skads H
erredskontor til Esbjerg, Flytningen af den nuværende Baneg
ård. Esbjergs adskillelse fra Landkommunerne, Oprettelsen a
f Realskole, Apotek. Børneasyl, Havnens udvidelse og forbed
ring, osv. osv. Såvel på det kommunale som på det politisk
e område nød han stor personlig anseelse, både blandt menin
gsfæller og blandt modstandere; man kunde være uenig med ha
m, men hørte ham dog gerne udvikle sine grunde, og ban va
r en mand, man havde virkeligt udbytte af at forhandle med
, da han også var modtagelig for andres grunde.
Han var i det hele taget en brav og retsindig mand, uegenny
ttig i sin virksomhed fordragelig og moderat i sine anskuel
ser, en mand, der tog tingene med alvor og røgtede de ham p
ålagte hverv samvittighedsfuldt.
Sorgen over hans Død falder derfor hårdt på de mange, han k
om i berøring med; det er en ven, der er gået bort, som ikk
e let kan erstattes
Spangsberg var født 1835 og blev således kun 56 år gl. De
t var en uhelbredelig kræftsygdom, der gjorde ende på han
s liv.
Varde. den 18. August.
DØD S F A L DI Fredags er hotelejer Spangsberg i Esbjerg a
fgået ved døden i en forholdsvis ung alder og efter længer
e tids smertefulde lidelser. Esbjerg har derved lidt et sto
rt tab, idet han vel tør siges at have været den, der næste
n mere end nogen anden har bidraget til Byens opkomst og hy
gget og fredet om den lige siden det første spadestik ble
v gjort til havnen. Når der var tale om noget, der kunde tæ
nkes at gavne Esbjerg, var han altid på færde, skyede aldri
g nogen ulejlighed, gjorde rejser her og der, ofte med stor
e bekostninger af egen lomme for at fremme, hvad han mente
, der kunde fremme byens tarv. At påpege noget bestemt er o
verflødigt thi i så godt som alt, hvor der har været tal
e om noget nævneværdigt enten i eller for Esbjerg, der vi
l man i første række have fundet Hr. Spangsberg.
Dernæst var han i sin private færd en højst elskværdig og o
mgængelig mand, hvilke egenskaber sikkert meget bidrog til
, at størstedelen af dem, der andet steds fra søgte til Esb
jerg, skulde tage ind på Hotel Spangsberg.
Endelig tør vi tilføje, at han var gennemtrængt af inderli
g og varm kærlighed til Konge og Fødeland.
Vi kunne således godt forstå, at man i Esbjerg i disse dag
e dybt beklager Hr. Spangsbergs alt for tidlige død, thi ha
n var ganske sikkert en af denne bys bedste borgere.
(Varde avis)
Færgefart fra Strandby Kro til Fanø
Af Johs. Bredmose Simonsen Forbindelsen mellem det gamle, e
tablerede samfund på Fanø og den nye opkomling på fastlande
t gav øen et midlertidigt opsving og fik stor betydning fo
r den nye havns start og senere vækst. Færgefarten mellem F
anø og fastlandet blev i mange år besørget af tilfældige me
nnesker med forskellige både.
Trafikken kom i faste rammer, da kroejer Niels Jacobsen fr
a Nordby i 1793 fik koncession på sejladsen mellem Nordby o
g Strandby, hvor Morten Spangsberg havde en kro. Strandby v
ar et område ud for uværende Gl. Færgevej og Strandby Plads
. Niels Jacobsen forpligtede sig til at have en større og e
n mindre sejlbåd, som kunne overføre kreaturer, får og svi
n samt to joller og en isbåd til vinterfart. Besætningen be
stod af to fastansatte færgemænd og om vinteren fem-seks ma
nd til bemanding af isbåden.
Under normale forhold var der to faste dobbeltture klokke
n 09 og 15 med bl.a. post. Mod betaling kunne der fås ekstr
a overfart. Ville folk fra Strandby til Fanø uden for de fa
ste sejltider, blev der som tegn til færgemanden om dagen h
ejst en kurv, og om natten en lygte, op i en mast ved kroen
. Disse signaler holdt vægterne i Nordby øje med. På Fanø h
envendte de sig til færgemanden, som så stod til dispositio
n. Denne trafik blev brugt af rejsende, men også af læge
n i Nordby, der i særlige tilfælde skulle til Strandby. Fær
gemanden forpligtede sig til at lægge til ved Strandby Kr
o med en margin på en halv mil til begge sider, idet både
n kunne blive forsat af vind, strøm eller is. Ved Strandb
y blev der anlagt en forhøjet vej ud i andet, så vogne kunn
e køreud til færgen. I Nordby lagde færgebåden til ved en b
ro, men hvis den stod på grund, blev en landgang på hjul kø
rt ud for at hente passagererne. For at komme i land elle
r om bord hændte det ofte, at folk måtte ride på ryggen a
f færgefolkene, eller hvis det var kvinder, blive båret i l
and. Denne service skulle betales med en drikkeskilling. Va
r den for lille, kunne passageren risikere at få enden dypp
et i vandet. Færgefolkene boede på Fanø og var fri for almi
ndelig krigs- og orlogstjeneste, så i rotider var det let a
t få folk
10).
Der var faste takster for overførsel af kreaturer og gods
. Folk betalte efter deres stilling.
En skipper og en gårdmand betalte lige meget, og prisen fo
r en tjenestepige eller en gris var den samme. Sad en bonde
mand med en pattegris på skødet og ligeledes en mor med e
t mindre barn, var grisen og barnet fri for betaling.
Færgeriet privatiseresI 1875 blev færgeriet købt af skibsfø
rer Hans Svarrer. Samme år blev Strandby Kro nedlagt, da Mo
rten C. Spangsberg flyttede ind til havnen samt den hastig
t voksende by og byggede Hotel Spangsberg. Ved kroens lukni
ng fik færgen anløbssted i den nye dokhavn, og der kunne se
jles med dampskib i stedet for de tidligere både, som skull
e roes eller sejles med sejl.
Ribe, Skast, Jerne, Strandbye, , En Gaard, 68, FT 1840
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , F
ødested
Christen Mortensen Spangsberg, 28, gift, , Gaardmand og Kro
holder,
Marianne Jacobsdatter, 33, gift, , Hans Kone,
Morten Christensen Spangsberg, 5, ugift, , Deres Søn,
Else Christensen Spangsberg, 3, ugift, , Deres Datter,
Ane Johanne Eliasdatter, 16, ugift, , Mandens Steddatter,
Morten Hansen Spangsberg, 59, enke, , Mandens Fader, aftægt
smand,
Peder Bastiansen, 35, ugift, , Tjenestekarl,
Øllegaard Mortensdatter, 24, ugift, , Tjenestepige,
Ole Hansen Fanøe, 16, ugift, , Tjenestekarl,
Ribe, Skast, Jerne, Strandbye Bye, , En Gaard, 59, FT-1845
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , F
ødested
Christen Mortensen Spangsberg, 33, gift, , Gaardmand og Gjæ
stgiver, I Sognet
Mariane Jacobsen, 38, gift, , Hans Kone, Vejrup, Ribe Amt
Morten Chr. Spangsberg, 10, -, , Deres Søn, I Sognet
Else Chr. Spangsberg, 8, -, , Deres Datter, I Sognet
Maren Chr. Spangsberg, 4, -, , Deres Datter, I Sognet
Jacob Chr. Spangsberg, 2, -, , Deres Søn, I Sognet
Morten Hansen Spangsberg, 64, enke, , Mandens Fader, I Sogn
et
Hartvig Christensen, 33, ugift, , Tjenestekarl, Brøndum, Ri
be Amt
Søren Christensen, 23, ugift, , Tjenestekarl, Her i Sognet
Marie Thomsen, 22, ugift, , Tjenestepige, Guldager, Ribe Amt
Karoline Nielsen, 18, ugift, , Tjenestepige, I Sognet
Ribe, Skast, Jerne, Strandbye, , En Gaard, 85, FT-1850
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , F
ødested
Christen Mortensen Spangsberg, 38, gift, , Gaardmand Gjæstg
iver og Huusfader, Heri Sognet
Mariane Jacobsdatter, 43, gift, , Hans Kone, Grimstrup Sog
n Ribe Amt
Morten Christensen Spangsberg, 15, -, , Deres Søn, Heri Sog
net
Else Christensen Spangsberg, 13, -, , Deres Datter, Heri So
gnet
Maren Christensen Spangsberg, 9, -, , Deres Datter, Heri So
gnet
Jacob Christensen Spangsberg, 7, -, , Deres Søn, Heri Sognet
Hans Christensen Spangsberg, 4, -, , Deres Søn, Heri Sognet
Kirstine Karoline Nielsen, 23, ugift, , Tjenestepige, Skad
s Sogn Ribe Amt
Johanne Madsdatter, 25, ugift, , Tjenestepige, Heri Sognet
Hans Christian Pedersen, 31, ugift, , Tjenestekarl, Grimstr
up Sogn Ribe Amt
Morten Nielsen, 75, gift, , Gaardmand Huusfader, Heri Sognet
Mette Margrethe Jacobsdatter, 58, gift, , Hans Kone, Vard
e Landsogn
Niels Jørgen Mortensen, 31, ugift, , Deres Søn, Heri Sognet
Christian Hartvig Christensen, 38, ugift, , Tjenestekarl, B
røndum Sogn Ribe Amt
Maren Hansen, 16, -, , Tjenestepige, Heri Sognet
Ribe, Skast, Jerne, Strandby, , En gård, 30, FT-1855
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , F
ødested
Christen Mortensen Spangsberg, 43, Gift, Gardm og Kromand
, , Her i sognet
Mariane Jacobsdatter, 48, Gift, Hans kone, , Grimstrup, Rib
e amt
Morten Christensen Spangsberg, 20, Ugift, Deres søn, , He
r i sognet
Else Christensen Spangsberg, 18, Ugift, Deres datter, , He
r i sognet
Maren Christensen Spangsberg, 14, Ugift, Deres datter, , He
r i sognet
Hans Christensen Spangsberg, 9, Ugift, Deres søn, , Her i s
ognet
Jacob Christensen Spangsberg, 4, Ugift, Deres søn, , He
r i sognet
Niels Peder Jensen, 33, Ugift, Tjenestekarl, , Her i sognet
Kirsten Margrethe Eskesen, 23, Ugift, Tjenestepige, , He
r i sognet
Johanne Jørgensen, 22, Ugift, Tjenestepige, , Her i sognet
Ribe, Skast, Jerne, Strandby, , En gård, 90, FT-1860
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , F
ødested
Christen Spangsberg, 48, Gift, Gårdm. og Husfader, , He
r i sognet
Mariane Jacobsdatter, 53, Gift, Hans kone, , Grimstrup, Rib
e amt
Morten Spangsberg, 25, Ugift, Deres søn, , Her i sognet
Maren Spangsberg, 19, Ugift, Deres datter, , Her i sognet
Hans Spangsberg, 14, Ugift, Deres søn, , Her i sognet
Jacob Spangsberg, 9, Ugift, Deres søn, , Her i sognet
Hans Hansen, 26, Ugift, Tjenestekarl, , Horne sogn. Ribe amt
Kirsten Margrethe Eskesen, 28, Ugift, Tjenestepige, , Lunde
, Ribe amt
Johanne Jørgensen, 27, Ugift, Tjenestepige, , Her i sognet
Ved folketællingen i 1870 bestod husstanden i Strandby kr
o af følgende:
Morten Chrestensen Spangsberg, 34 år, jordbruger og kroejer
Cecilie Lauridsen, 26 år, hans hustru.
Mariane Spangsberg, 5 år, deres datter
Mette Spangsberg, 3 år, deres datter
Christine Spangsberg, 1 år, deres datter
Desuden var der 4 tjenestepiger og 3 karle.
Ribe, Skast, Jerne, Esbjerg, , Spangsberg Hotel, 142 Fam 1
, FT-1880
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , F
ødested
Morten Kristensen Spangsberg, 44, Gift, Gjæstgiver, , He
r i Sognet
Secllie Spangsberg født Lauridsen, 36, Gift, Husmoder, , Sn
eum, Ribe amt
Mariane Spangsberg, 15, Ugift, Barn, , Her i Sognet
Mette Spangsberg, 13, Ugift, Barn, , Her i Sognet
Kristine Spangsberg, 11, Ugift, Barn, , Her i Sognet
Laura Spangsberg, 8, Ugift, Barn, , Her i Sognet
Jakobine Spangsberg, 6, Ugift, Barn, , Her i Sognet
Kristen Mortensen Spangsberg, 4, Ugift, Barn, , Her i Sognet
Elise Spangsberg, 1, Ugift, Barn, , Her i Sognet
Botilde Marie Petrea Karoline Nielsen, 23, Ugift, Tjenestep
ige, , Varde
Ane Kjerstine Petersen, 25, Ugift, Tjenestepige, , Tjærebor
g Ribe amt
Maren Jessen, 24, Ugift, Tjenestepige, , Fredericia
Henriette Hansen, 23, Ugift, Tjenestepige, , Billum, Ribe a
mt
Nielsine Maria Margrethe Kristensen, 15, Ugift, Tjenestepig
e, , Varde
Maria Lauridsen, 22, Ugift, Tjenestepige, , Sneum, Ribe amt
Ellen Sørensen, 21, Ugift, Tjenestepige, , Fanø
Jes Nielsen, 28, Ugift, Tjenestekarl, , Brøndum , Ribe amt
Laurids Thuesen, 30, Ugift, Tjenestekarl, , Brøndum , Rib
e amt
Peter Anton Petersen, 30, Ugift, Toldfuldmægtig, , Horsens
Arthur Valdemar Balslev, 38, Ugift, Toldassistent, , Hørb
y Sogn, Holbæk Amt
Ribe, Skast, Jerne, Esbjerg, , Hotel Spangsberg, 1, FT-1890
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , F
ødested
Morten Christensen Spangsberg, 54, Gift, Husfader, Hotelvær
t, Strandby
Cæcilie Spangsberg, 47, Gift, Husmoder, , Endrup Posthus
Mariane Spangsberg, 25, Ugift, Datter, , Strandby
Mette Spangsberg, 23, Ugift, Datter, , Strandby
Kristine Spangsberg, 21, Ugift, Datter, , Strandby
Laura Spangsberg, 18, Ugift, Datter, , Strandby
Jacobine Spangsberg, 16, Ugift, Datter, , Strandby
Kresten Mortensen Spangsberg, 14, Ugift, Søn, , Esbjerg
Elise Spangsberg, 11, Ugift, Datter, , Esbjerg
Laust Spangsberg, 9, Ugift, Søn, , Esbjerg
Morten Spangsberg, 7, Ugift, Søn, , Esbjerg
Hans Dusinus Spangsberg, 5, Ugift, Søn, , Esbjerg
Marie Nielsine Christine Sørensen, 35, Ugift, Tyende, , Jer
ne sogn
Adamine Henriette Adamsen, 21, Ugift, Tyende, , Lyhne
Meta Nielsen, 30, Ugift, Tyende, , Strelluf
Petrine Hansen, 19, Ugift, Tyende, , Tange
Dorthea Sørensen, 22, Gift, Tyende, , Fourfeld, Guldager So
gn
Casper Grant, 88, Gift, Røgter, , Segebeck
Christian Sørensen, 20, Ugift, Kusk, , Guldager, Ribe amt
Eskild P. Eriksen, 23, Ugift, Kusk, , Brøndumdam, brøndum S
ogn
Niels Christian Mathisen, 26, Ugift, Gaardskarl, , Hee
Jensine Bretved, 20, Ugift, Tyende, , Nørre Snede
Niels Nicolai Nielsen, 18, Ugift, Postkarl, , Sønder Omme
, Vejle Amt
