Laust har skrevet slægtsbogen Slægten Spangsberg a
f 12. juni 1781
Fra bogen Spangsberg af 12. juni 1781
Laust Spangsberg (Tvilling)
Født paa Spangsbergs Hotel i Esbjerg 31/8 1880.
Døbt i Hjemmet 2/9 af Præsten. Fadderne vare: Pigen Mari
e Hansen, Esbjerg. Pigen Mathilde Dahl, Esbjerg
. Fabrikant Brinch, Esbjerg.
Tilbragte sin Barndom paa Spangsbergs Hotel.
Blev konfirmeret 30/9 1894 Præstens Dom angaaende Kundska
b og Opførsel var mg og mg.
Kom i Maskinlære paa Esbjerg Jernstøberi og Maskinfabrik 10
/10 1894. Udlært 1/4 1899.
Elev paa Undervisningsanstalten i København 1/5 1899. Preli
minærexamen ved Universitetet i 1900 med 2 Sprog og med 8
3 Point.
Tillægsprøven i Fransk ved Nørrebros Døtreskole med Karakte
r g.
Adgangsexamen til Polyteknisk Læreanstalt 1902. Polyteknis
k Exatnen I. Del 1906 med II. Karakter. Cand, polyt. som Ma
skiningeniør 1909-1910 med III. Karakter. 1910 i Aug -Nov
. ansat ved Entreprenør firmaet H. Hoffmann & Sønner
> ved Sæby Havns Udvidelse. Marts 1911 - Okt. 1911 ansat ho
s Ingeniør J. F. Knudsen i Nakskov ved Anlæg af Landelektri
citetsværker m.m. 25/1 1912 1/5 1912 ansat som Ingeniør pa
a A/S Titans Tegnestue i Kbhv. i Kran- og Elevatorafdelinge
n. 1/5 1912 - 1/3 1913 ansat som Ingeniør ved A/S United Sh
oe Machinery Compagny i Kbh. paa Firmaets Tegnestue og ve
d Anlæg af Skotøjsfabrikker. 1/3 1913 Ansættelse som midler
tidig Tilsyns assistent under Arbejds. og Fabrik tilsynet 1
/7 1913 fast Ansættelse. 1/4 1916 Fabrik inspektør til Raad
ighed. 1/10 1919 Kongelig Udnævnelse. 1/6 1920
Fabrik inspektør for Arbejds. og Fabrik tilsynets 14. Kred
s i Roskilde 1/8 1922 Justitsministeriets Motorsagkydig
e i 4. Politikreds. 1/4 1928 Fabrik inspektør af I. Grad fo
r Fabrik tilsynets Roskilde Kreds. Gift 1/12 1916 med Konto
rist i Telegrafdirektoratet, Povla Anine Mygind, født 8/9 1
889 som Datter af Post. og Telegraf. bestyrer i Marstal, Th
eodor Mygind og Marie Sophie Rifbjerg.
Allerede som ung nærede Laust Spangsberg stærk Inter
esse for Slægtens Historie, og Resultatet blev nærværende S
tamtavle.
Erindringer fortalt af Laust Spangsberg, Roskilde. * Ca
. 1880 † Kendes ikke
Renskrift af erindringer: Min skoletid i Esbjerg skreve
t i 1958.
Anledning: Skrevet efter at have læst Brinch?
Skoletiden i Esbjerg indtil oktober 1894.
De første Bogstaver lærte jeg at skrive og læse ved Frøke
n Kirstine Hansen - senere Fru Rosendahl - de
r sammen med sin Mor, Datter af Pastor Gabriel Koch
> og Enke efter Gerd HP Hansen i Jerne, boede i Borg
ergade, vor de havde Skolestue i deres Dagligstue.
Ved den skolepligtige Alder kom jeg saa med i den private S
kole i Gendarmkasernen, ogsaa kaldet Gebhardts Stald
. Lærerne var Rybner Petersen, NK Kristensen
> og Christensen Nebel skønt NK Kristensen (f
orfatter) og Christensen Nebel kun saa kort Tid ve
d denne Skole husker jeg dem tydelig.
Førstnævnte for hans livfulde væsen og undervisning, Chr
istensen Nebel - den stille rolige - fordi jeg havde ha
m til Regning, hvilket Fag ikke hørte til mit bedste.
Foruden Gendarmerne boede jo ogsaa Fru (Madam) With
, der holdt de tre Skolestuer rene. Fru With blev gi
ft med Handelsmanden Philipsen, der jo var Forfatte
r til Valgsproget "Rask maa det gaa".
Gendarmerne - de lyseblå - var vi Drenge jo meget optaget a
f, og Gaardturen skyldes jo mange Gange mere dem end Mar
en.
Det kneb jo noget med ventilationen inde, men ude var der j
o rigelig med tumleplads.
Når man ser Skolelokalerne i de nye Skoler nu til Dags ka
n man ikke lade være med at tænke tilbage. For vi Drenge, d
er boede i den vestlige Del af Byen - Hotellet, Skibsbygmes
ter Dahls Villa og Brinchs fabriker - gjald
t det om at bruge Benene for at naa hjem til Middag, og o
m End ved mørkets frembrud var skøjterne undertiden vanskel
ig at komme udenom.
Saa kom den nye Skolebygning i Kirkegade med 6 lyse Klassev
ærelser i Bygningen ud mod Kirkegade og Gymnastiksal m.m
. i Bygningen over Gaarden.
Naboen mod øst var Trædrejer der havde sin Trædrejebænk pa
a første Sal og Drivkraften - en Hestomgang - nede i Gaarde
n. Plankeværket ind til ham var ikke højre, men at vi dreng
e kunde naa op og raabe "Pru" til Hesten. Drejeren blev j
o gal, og til sidst blev der sat en Stopper for slige Dreng
estreger.
Skolepladsen var saa stor, saa vi kunde spille Langbold der
. En interessant Genbo omme paa Hjørnet var "Jomfru Lof
" - hendes Navn var nu Off - hvor vi kunde faa afleveret vo
re udskrevne Stiklehæfter og handle om Slik.
Det var slet ikke nogen lille Forretning hun drev og Slik v
ar jo billig den Gang. En stor Klump for 2 Øre.
Mit liv efter skolen.
Efter min Konfirmation 30/9 1894, gik jeg ud af Skolen. Aar
et i forvejen var jo det første Hold Preliminister udsendt
. (Et Billede af dem har jeg jo sendt Dem.)
Den 3/10 kom jeg i Maskinlærer for efter Lærertidens Udlø
b at læse til Maskinist. Søen drog jo, men Øjnene var ikk
e gode, saa Styrmand kunde jeg ikke blive.
Da jeg skulle læse til cand polyt, maate jeg bide i det sur
e Æble og tage og tage før nævnte Examen.
Naa; men i et Billede fra ens Skoletid er det jo næsten alt
id Lærer og Lærerinder, der træder stærkest frem - Huske de
m alle kan man vist sjældent, men nogle er der jo, der særl
igt har fæstnet sig hos en, og er med i Billedet.
Laust Spangsbergs beskrivelse, af nogle lærer fra Esbjer
g Realskole.
Rybner Petersen, Skolens Bestyrer var jo myndig og f
orstod at skabe sig Respekt, men Hidsigheden knude nu og d
a løbe af med ham. En Dag kastede han sin Lommekniv med e
t aabent Blad ned i Klassen. Den borede sig ned i Skolebord
et foran en Elev, der hurtig tog Kniven lukkede Bladet i, o
g gik op til Kateteret og overrakte med et dybt Buk Kniven.
R. P. var Tysklærer og meget dygtig. Han lod os finde Melod
ier til de lange Gloselektier og mange Vers i Ryens Læsebog
. Vi kappedes om at finde de Melodier der kunne bruges. Ma
n blev den Gang hos ham og andre Lærer i Sprog hørte i Glos
erne. Alle fik en Glose til Dagen Læsestykke. Hos alle Lære
r fik vi Karakterer i Stedet for de nu benyttede Vidnesbyrd
, og i Hjemmene Karakterpenge. Selv om hans Hidsighed, efte
r vi Drenges Skøn, fik ham til at straffe uretfærdigt kund
e han dog ofte slaa på Hjertets bløde Strenge.
Rasmus Jensen, Engelsk, Matematik, Sang mindes je
g for hans grundige undervisning, der, da jeg som Svend j
o skulde tage Præliminærexamen, kom mig til stor Hjælp.
Jeg har været i Besiddelse af Aarsberetninger fra mine sids
te Skoleaar, men desværre er de ved Udlaan borte, de vill
e kunde havde hjulpet mig med at faa flere Lærerkræfter me
d i Billedet.
I. A. Hansen den senere Kommunebogholder mindes je
g som vor Fysiklærer, hvis Fysiktimer vi altid glædede os t
il. Den lille Lærer Christensen, hvis Stok vi ikke k
unde lade i fred. Lærer Gedde der ligesom Lærer Lykke vi ik
ke behandlede saa godt. Med Lærer Lykke kom vi dog inden ha
n forlod Skolen paa god Fod, og før hans Afrejse mødte vi o
p og sang en smuk Afskedssang.
Af Lærerinder husker jeg Frk Wintergaard - senere Fru R. P
. - Frøken Fuglesang, der selvfølgelig blev døbt Kvi
dder, var inkarneret Københavner. Vi havde hende i Gymnasti
k, Piger og Drenge paa samme Hold. Hun optraadte i korte Sk
ørter. Vi Drenge kunde jo ikke lade være med at fæstne vor
e Blikke paa et Par særlig velformede Piger under deres Opv
isning som Svalerede i Trapetsen.
Fru Jensen (C. R. Jensens Frue)Degnedattere
n fra Jerne gjorde sig stor Umage for at faa os lært at lav
e Sløjdarbejde.
Dersom jeg, som før nævnt, havde haft de sidste Aarsberetni
nger ville jeg nok havde faaet flere Lærerkræfter med i Bil
ledet.
Sportspladsen udenfor Skolen fandtes ikke. Vintersporte
n - Snesporten - foregik paa Dæmningen vest for Dokken og S
køjteløbningen ude ved Møllers Teglværk hvor de høje Skrænt
er - 10-12 meter i Lergraven gav god Læ.
Sommerudflugterne gik til Letbæk Mølle, Nørholm, Fanø, ja s
elv Spangsberg - Mølle gæstede vi.
L. Spangsberg
Hjemmedøbt 02-09-1880
